Hej Amino´er, Jeg arbejder for tiden på en ny online web-service som jeg lidt overvejer at lancere i både Danmark, Sverige & Norge. Men dertil er jeg så i tvivl omkring hvad der vil fungere bedst SEO mæssigt & hvilke navne folk kan huske. Altså det vil jo næste være dumt at vælge et firmanavn stavet på Dansk - Så jeg overvejer at finde et engelsk firmanavn til servicen - eller skal det måske kaldes noget jeg selv finder på ? Altså i stil med "Google" eller "Amino" ? Derefter er spørgsmålet om jeg bør købe alle domæne-navene ".dk/.se/.no" og køre dem fra hvert enkelt site, eller om det er smartere at redirecte alle til et samlet ".com" domæne ? Jeg har desværre ingen erfaring med at gå online i flere lande med samme service - så håber nogle kan hjælpe mig her :) På forhånd tak. Mvh Brian |
Hej Brian,
Umiddelbart lyder det som en stor mundfuld, at lancere siden i både Danmark, Sverige og Norge samtidigt. Det kommer meget an på servicen, når du skal afgøre, hvilket navn, som du skal vælge.
Angående sprog til de forskellige sider, så kommer det igen meget an på servicen. Hvis du vil have et stort site på et .com-domæne, så skal det naturligvis være engelsk-sproget, hvis det skal bruges til samtlige af de tre lande.
Du får ikke noget SEO-værdi ud af at viderestille siderne til .com, men derved har du selvfølgelig sikret dig domæne-navnene til fremtiden.
Jeg håber, at det skabte lidt klarhed. Men det ville hjælpe meget, hvis du ville røbe lidt mere.