Jeg har omdannet min enkeltmandsvirksomhed til ApS. Ved omdannelsen skal man foretage en vurdering af enkeltmandsvirksomheden (goodwill + aktiver). Det beløb "sælger" jeg så virksomheden for til ApS'et(hvilket egentlig er mig selv). Dvs. jeg køber egentlig af mig selv, og tjener derfor ikke noget på det.
I regnskabet til enkeltmandsvirksomheden bliver overskuddet dog øget med vurderingen (goodwill+aktiver), lad os sige det er 200000 kr. Jeg bliver altså ekstrabeskattet 200000 kr. som jeg slet ikke har fået.
Dvs. at jeg ender med at betale ca. 100000 kr (som ikke kan trækkes fra). for at omdanne min enkeltmandsvirksomhed til ApS... kan det virkelig passe?
Ved den skattefrie virksomhedsomdannelse bliver en eventuel beskatning udskudt indtil du afstår de anparter, som du har modtaget i det nye Aps. Beskatningen af afståelsen af aktierne opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Jeg er noget forundret over dit spørgsmål, da en virksomhedsomdannelse normal er så stor en beslutning, at man vurderer konsekvensen inden man foretager virksomhedsomdannelsen. Hvis du bare springer ud i det kan du ende med en meget ubehagelig ekstraregning.
Jeg havde fået at vide af min revisor, at det ville blive ordnet sådan at jeg ikke ville skulle betale den ekstra skat. Det er noget teknisk, så det vil jeg ikke komme ind på (kan ikke).
Lige meget hvad, kan jeg ikke forstå, hvordan man kan beskatte mig for nogle penge som ikke eksisterer. Det er jo desuden ApS'et der i teorien har givet mig pengene, så ApS'et skal vel betale mig de penge? Eller ApS'et kan vel i det mindste trække pengene fra?
Hvis det havde været et udefrakommende ApS der havde købt min virksomhed havde jeg jo fået pengene.
Hvis det virkeligt skal koste så meget, hvordan skulle det så kunne betale sig?
Hej jeg har forstået at man i første halvdel af året skattefrit kan foretage virksomhedsomdannelse, mens man i sidste halvdel af året bliver beskattet. Det lyder mærkeligt men den er vist god nok. Se evt. Skatteadvokaterne.dk
Ja, det lyder meget mærkeligt. Tror ikke helt at det kan være rigtigt..... hvis det er tror jeg godt at jeg kan gå hen og blive rigtigt godt gal på min revisor
Det er korrekt, at man kan lave en skattefri virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kræft i perioden 1/1 til 30/6 og derefter en skattepligtig resten af året.
Inden du går hen og river hovedet af din revisor så få ham til at forklare dig hvordan han har lavet virksomhedsomdannelsen og herunder om den udløser nogen skattebetaling for dig.
Det er nærmest umuligt at rådgive dig uden kendskab til alle forhold. Det er eksempelvis ikke sikkert at en skattepligtig virksomhedsomdannelse udløser skat.
Jeg kan godt forstå, at det virker mærkeligt at skulle betale skat af et beløb, som du aldrig har haft i hånden. Det er et udtryk for at dit firma er mere værd end dit regnskab viser. I det enkle eksempel som du har opstillet falder beskatningen nu. Det svarer til samme situation som hvis du solgte firmaet til en 3. person - så ville du have haft pengene i hånden og ville være blevet beskattet af det tjente. Du ville ved en skattefri omdannelse have skubbet beskatningen indtil du solgte anparterne i dit nye ApS.
Jeg vil lige sige at manøvren HAR udløst skattebetaling på 96000.
Til Henrik: hvilke oplysninger behøver du?
Til Peter: Omdannelsen er sket i andet halvår og er altså ikke "skattefri" virksomhedsomdannelse. Jeg må desuden erkende at jeg ikke helt forstår hvad du prøver at sige i dit svar