Jeg synes det er en flot hjemmeside, og banneret er rigtig flot. Du har valgt nogle lidt blege farver, så hele hjemmesiden kommer til at virke bleg, borderline sort/hvide, men det er en smagssag.
Nederst står der "Conzeptz, Frejas plads 20 20, DK-3650 Ølstykke" - jeg går ud fra, at det ene 20 skal slettes.
På siden Om Conzeptz står der et stykke nede: "Jeg dedikere mig til hver collage jeg laver, en collage er ikke et produkt for mig det er en unik mulighed for at jeg kan kreer et minde og en historie som gør andre mennesker glade." Den smutter med om verber skal ende på e eller r; det gælder dedikere og kreer. Jeg vil foreslå dig at overveje en omskrivning af sætningen til fx "Jeg dedikerer mig til hver collage jeg laver. En collage er ikke et produkt for mig; det er en unik mulighed for at jeg kan kreere et minde og en historie som gør andre mennesker glade."
Kommasætningen smutter på sætningen oven over, som jeg vil foreslå dig at overveje ændret til fx: "Arbejdet med collager giver mig en frihed som jeg ikke finder andre steder: Her er ingen grænser, der er ingen regler og så er arbejdsprocessen unik... HVER gang.
På siden Erhverv skriver du øverst: "Jeg har efterhånden løst en masse forskellige grafiske opgaver for forskellige virksomheder." Pas lidt på med, at du ikke afslører dig selv mht. mange eller få referencer. Det er specielt ordet forskellige, der afslører, at du helst ikke vil være konkret - jeg kan godt tage fejl, men MANGE forfalder til ordet forskellige m.m. Det er din beslutning, men jeg vil foreslå dig at skrive noget i stil med: "Jeg har i tidens løb løst grafiske opgaver for mange typer virksomheder."
Du er god til det grafiske, og du er også god til at vælge ord, men din kommasætning eller mangel på samme gør/KAN gøre, at din skrivning får en lidt anden klasse end resten. Måske er det helt bevidst fra din side, fordi du måske ønsker at bryde grænser og gøre op med komma-diktaturet, det ved jeg ikke. Jeg vil bare anbefale dig en korrektur-læsning.