Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Patent i EU ?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Apr 05
Indlæg ialt: 83
Skrevet kl. 17:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej allesammen.


Vi nogen stykker som overvejer at tage patent på et produkt i EU.

Men ved man i Danmark kan tage et ½ årig patent, som nærmest er i vente position.
Altså man vælger efter det halve år, om man vil forstætte med patente (her betales fuld pris).

Men det skulle ikke koste det store her hjemme. Omkring 3000 i startgebyr (mener jeg).

Men hvad i EU ? findes der lignede måde at få det første halve år billigt ?
Syntes jeg har ledt nettet tyndt.

Kan nogen svarer mig ?
På forhånd tak.
Rasmus Madsen
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 01:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Uha, patenter... Det er sværere end at skrive kontrakter med Microsoft.


Jeg har efterhånden skrevet og udtaget et par patenter, og her lidt erfaring i hvordan man gør det så billigt som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Her er et hurtigt crash course....

 

Der er tre krav til en opfindelse for at den kan patenteres:

1 - opfindelseshøjde - Der skal være en vis grad af innovation i det, populært sagt må din opfindelse ikke være oplagt for en ekspert på området

2 - nyhedsværdi - Der må ikke være andre der har fundet på det før.

3 - Brugbarhed - Opfindelsen skal have praktisk værdi

Hvis din opfindelse lever op til disse krav kan du patentere den. Og husk i denne henseende ikke at sige det til for mange mennesker, hvis du f.eks. skriver om den her på boardet er den offentliggjort og kan ikke patenteres.

 

Hvis du ikke er sikker på om der er nogen der har lavet noget tilsvarende kan du hos et patentbureau få lavet en nyedsundersøgelse, hvor de søger i patentdatabaser for at se om der forefindes "prior art" som det hedder på patentsprog. Dette koster lidt penge, men kan så vidt jeg ved (jeg har aldrig prøvet det...) gøres billigere i Sverige. Hvis du ikke har råd til at lave en nyhedsundersøgelse kan du selv søge i patentdatabaser, f.eks. http://ep.espacenet.com for at se om der er nogen der har haft tankerne før. Det er en god ide at bruge lidt tid på, da genopfindelser er hyppigere end man tror. Den elektroniske P-skive blev f.eks. allerede opfundet for 20 år siden.

 

Når du er sikker på at du opfylder de formelle krav kan du gå igang med at få taget patentet.

 

Skriv patentet og indlever det - Det det handler om her er at få en prioritetsdato, det vil sige en officiel dato for hvornår din opfindelse er er indleveret som patentansøgning, og dermed hvornår du officielt har "opfundet" det du nu ansøger om. Denne dato er vigtig, da det er den der vil blive brugt ved tvister hvor en anden f.eks. har indleveret en ansøgning på den samme ide.

 

Det koster et gebyr på 3000 kr. at indlevere ansøgningen, og den kan indleveres på Dansk eller Engelsk. Det anbefales at lave den på Engelsk, da dine oversættelses omkostninger derved vil blive mindre senere i forløbet. Du kan vælge at lade være at betale gebyret på de 3000 kr. hvorefter din ansøgning vil blive henlagt. Hvis du betaler inden for 6 mdr. bliver den genoptaget, med den originale prioritetsdato.

 

Det svære ved indleveringen er at skrive selve ansøgningen. Dels er der nogle formalia der skal overholdes (1½ linieafstand, korrekt nummerering af billeder, beskrivelse af prior art, claims, etc. etc) og dette er ret svært at overholde hvis man ikke er inde i det. Teknisk set kan man godt indlevere et patent uden at det overholder disse formalia, men det er ikke nogen god ide. Og det rigtig svære er at beskrive sin opfindelse på "patentsprog". Man skal ikke have læst mange patenter for at se at der er tale om noget helt særligt. Problemet består primært i at man på den ene side skal komme med en klar og præcis beskrivelse af sin opfindelse, og på den anden side lukke af for andre måder at opnå det samme på. (Hvis du f.eks. skriver "dims A sættes på Dims B med en skrue" i dit patent kan jeg sætte dims A sammen med dims B med et søm uden at krænke dit patent. Så i patentsprog skal du skrive "dims A monteres på Dims B med en fastgørelsesanordning" eller noget i den retning) Det kan kraftigt anbefales at bruge et patentbureau, eller nogen med erfaring i at skrive patenter til at hjælpe med denne del.

 

Ca. et år efter at du har indleveret din ansøgning (eller rettere: et år efter at du har betalt gebyret) får du en preliminær ti
Tilmeldt 12. Apr 05
Indlæg ialt: 83
Skrevet kl. 10:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mixmax.


Det kunne jeg virkelig bruge til noget.
Takker.

Men har lige et spørgsmål.

Du skriver at en skal skrive patentet.
Hvem gør sådanne ting ?
Advokater eller hvem gør dette ?

På forhånd tak.
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvem skriver patenter ? Jamen det gør patentbureauer selvfølgelig :-)



Jeg bruger AWA Patent http://www.awapatent.se/?sid=586 men der er også andre, såsom f.eks. http://www.zacco.dk/sa/node.asp?node=206 og http://www.ipb.dk


 


Hvis du kontakter AWA patent, så snak med Claus Hoffmann, han er en flink fyr. Men vær forberedt på at det kommer til at koste noget, alt efter hvad det er i vil have patenteret.


 


Og som sagt, er du meget velkommen til at ringe eller smide en mail, så vil jeg gerne hjælpe jer videre. Mit nummer er 20 99 22 84


 


 
Tilmeldt 12. Apr 05
Indlæg ialt: 83
Skrevet kl. 18:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Det vil jeg gøre.

Men vi vil lige producere en prototype først, og for tjekket om det virker ligeså godt som på papiret :D..

Så kontakter vi dig, hvis vi har nogen spørgsmål.

Endnu en gang:
TAK.
Tilmeldt 14. Dec 05
Indlæg ialt: 453
Skrevet kl. 07:36
Hvor mange stjerner giver du? :

I stedet for et patent kan en design-registrering/mønsterbeskyttelse mulgivis være en lettere vej til at sikre rettighederne.

 
Hvis idéen virker god, men et Europa/Verdens-patent for dyrt, kan i jo overveje kun at udtage patent i Danmark. I risikerer selvfølgelig at en eller anden italiener ser produktet på sommerferie i Danmark, og kopierer det til salg i resten af verden. På den anden side, hvis i først får bakset jeres buisness op i DK, vil i måske selv kunne indtage resten af verden? - Og selvom i har patent i fx. Italien, kan det mulgivis godt være svært at håndhæve det - det kræver at i finder ud af hvem der bryder patentet (kunne fx. være en lille virksomhed der bare importerer jeres Kopiprodukt fra Kina). Så skal man have fat i en god advokat - og endelig skal man håbe på at de ikke har fundet et smuthul i patentet (det er kineserne nu ligeglade med)...... Så, min erfaring er at et patent ofte mere bruges til markedsføring, end til rent faktisk at sikre éns egen idé, da dette rent faktisk er svært at opretholde. Alternativt skal man satse på nogle enkelte markeder - fx. Danmark og Sverige.
 
Til slut: Jeg har tidligere via startguiden http://startguiden.virk.dk/  fundet frem til et patentbureau der hjælper iværksættere gratis (!!) i starten. Jeg valgte Holme patent (Kbh. & Aarhus) og indehaveren Annelise Holme har hjulpet mig utroligt meget mht. bla. mønster-beskyttelse m.v. (ja, Startguiden kan faktisk godt bruges til noget )...jeg aner ikke om de fortsat yder denne service, men prøv evt. (http://www.holmepatent.dk/)
 
Held & Lykke med projektet......
 
 
NB: Har du styr på hvordan i fremstiller prototyper m.v.?
NB...Selvom man har et genialt godt produkt, der efterspørges på markedet, er det min erfaring at det ofte kan være svært at finde en salgskanal/distributør/grossist/forretningskæde der vil sælge produktet.......Så produktet i sig selv er måske 25% af forretningsidéen  - markedsføring 75% - Sørgeligt men sandt
 
Martin
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)