Min pointe er blot, at loven ikke ligger op til, at det er Mikkel, som skal vurdere, hvor varen rent faktisk benyttes..... Der er mange - også dansksprogede hjemmesider i udlandet, som henvender sig til danskere i eksempelvis det pågældende land.
Er elektroniske ydelser ikke nr. 11? - og dermed ikke omfattet af § 16, stk. 3??
Det gør den vel, i og med at det er sælgers ansvar at opkræve moms hvor dette er aktuelt
Alligevel taler vejledningen om at det i relation til nogle ydelser er nok, at sælger kontrollerer om køber er registreret og det er sansyndligt at køber hører til i udlandet. Ligesom der lægges op til, at køber ikke er ansvarlig for den materielle vurdering.
Det med servere - både i relation til moms og for andre ved fastsættelse af fast driftsted - er ikke helt simpelt. Problemet er så at mange formentlig ikke er klar over hvor deres server står. Måske købt hos et dansk firma, som har købr serverplads i eksempelvis Tyskland.....
Der er jo to elementer, som kan blive aktuelle i vurderingen. Købers faste forretningssted og stedet for udnyttelsen. Jeg er enig med dig i, at både MV og praksis langt hen ad vejen fritager sælger for ansvar når det gælder hvor sælger er etableret.
Jeg mener dog ikke, at sælger er lige så "ansvarsfraskrevet" når det gælder vurderingen af, hvor en ydelse udnyttes.
Jeg syntes diskutionen er interesant, men rent praktisk tror jeg at jeg venter på at min revisorer besvarer min mail da det bliver ham der skal slås med det hvis det viser sig at være forkert :) Indtil da har min Thailandske kunde fået en regning med Dansk Moms.
Tak for feedback, havde håbet på et noget mere lige-til svar godtnok, men tak alligevel :-)
Bliv gratis medlem
Opret bruger