Fra tid til anden kommer vi vel alle sammen i tanker om en god idé, som vi ikke har ekspertisen, tiden, lysten eller produktionsapparatet til at sætte i gang, og jeg tænkte at vi kunne dele dem med hinanden her. På den måde kan det jo være, at der er en anden, der kan sætte det i gang eller blive inspireret til at sætte noget lignende i gang, og da vi jo alligevel ikke selv kunne bruge idéen, er der intet at miste på det. Jeg vil lægge ud med noget, som jeg i hvert fald aldrig selv har set realiseret: En graffitialarm. Jeg tænker da, at det må være muligt at have en sensor, der kan opfange stofferne i malingen, og derpå tænde noget lys og lave noget lyd, som kan skræmme malerne væk og på sigt få dem til at holde sig fra ens ejendom. Mon ikke det skulle være muligt at sælge et par stykker til DSB? |
Kære Jakob,
Har du prøvet at google: graffiti+sensor?
Der findes MANGE løsningsforslag på din idé allerede - også i patentlitteraturen.
Bedste hilsner
Kasper