Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Server i udlandet...

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Manila, Filippinerne
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 1558
Fra  1902 Software Development Corporation Skrevet kl. 06:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg er klar over at dette emne er ofte diskuteret her på Amino...jeg prøver lige igen :-)

Det drejer sig om hostning i Danmark vs. f.eks Tyskland. Situationene er den at Dansk hostning er møj dyrt, og det irriterer mig meget at vi i Tyskland betaler euro 50 for en server per måned som i Danmark koster Euro 150 per måned. 

Spørgsmålet er, set i forhold til SEO, hvor meget betyder det hvis man hoster i Tyskland istedet for Danmark (her tænker jeg på at i.p. adressen er fra Tyskland frem for Danmark). Kan man sige at søgeresultaterne bliver 5% eller 10% forringet? eller kan man sige at det ikke betyder noget hvis ellers svartiderne er i orden?

Any takers...?

 

Tilmeldt 5. Sep 09
Indlæg ialt: 248
Skrevet kl. 06:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg lytter lige med her :)

Fra Haslev
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 2094
Fra  Megahost.dk Skrevet kl. 07:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Det har i forhold til google noget at sige hvor serveren er placeret , ingen tvivl om det, men  du skal tage det ud fra en helhedsbetragtning, hvis du feks skal lave en 100% seo optimering

Ellers, lej dog de servere og spar pengene, det er langt vigtigere i forhold til seo, at domænet matcher til det land, man markedsfører sig til feks .dk til Danmark

Fra Lausanne
Tilmeldt 14. Jul 09
Indlæg ialt: 600
Fra  Sundhedslex.dk Skrevet kl. 07:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Min partner - som ikke ved meget om SEO, men alligevel har hjulpet til med noget linkbuilding - spørger altid "hvor meget har det at sige i forhold til SEO?", når den type spørgsmål melder sig. Jeg svarer ham hver gang med "hvor meget betyder ét link?", hvilket han kan forholde sig til, idet han godt ved at forskellen på de enkelte links værdi varierer enormt.

Problemet er, at det er enormt svært at måle SEO og at det praktisk talt kun er SEO-eksperterne, der ofrer tid på at udføre deciderede målbare SEO-eksperimenter. Hertil kommer så, at resultaterne af disse eksperimenter er svære at overføre (gøre gældende) for de enkelte hjemmesider, idet der er mindst 500 andre signaler, der SEO-mæssigt har betydning for hjemmesiden.

Min erfaring med server-placeringer er, at det ikke betyder enormt meget; jeg har 9 affiliatesider med mindre variationer i aspekter som linkbuilding, indhold, søgeordskonkurrence m.fl., der alle er placerede på amerikanske servere og samtlige rangerer ganske fint på deres nøgleord. Nogle af siderne har været over på danske servere i kortere perioder uden nogle ændringer i søgeresultaterne.

Så jeg vil som Henrik anbefale dig at gøre hvad du føler for.

/JG

Fra Ribe
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 2069
Fra  ActiveWebs A/S Skrevet kl. 12:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person
Der er flere officielle udmeldinger fra Google der bekræfter at de anvender servernes IP adresse som et parameter i deres ranking, det afhænger dog af hvilken domæneendelse man har. Ved landespecifikke domæner tager Google primært udgangspunkt i domæneendelsen frem for IP adressen når de skal beslutte hvem siden er relevant for, mens de ved generiske domæner (.com etc.) tager udgangspunkt i serverens IP adresse og hvilket land denne er registreret til. Ved sidstnævnte kan du "overskrive" IP adressen ved brug af geotargeting i googles webmaster tools, og på den måde komme udenom problemet:

http://www.google.com/support/webmasters/bin/answer.py?answer=62399&hl=da



Så det korte svar må umiddelbart være, at SEO ikke længere bør være en stor bekymring ved at vælge hosting i udlandet. Det sagt, så er der jo dog et hav af andre fordele/ulemper man skal huske at tage med i overvejelserne - ikke kun i forhold til om man skal vælge dansk/udenlandsk, men også i forhold til om man nødvendigvis skal gå efter laveste pris når det kommer til hosting af noget forretningskritisk.

500 kroner sparet pr. måned kan hurtigt blive til rigtigt mange tusinde kroner tabt på en eller få dage, hvis man havner i en uheldig situation ved en discount udbyder hvor man betyder nul og niks. Jeg har oplevet mange kunder der bare har tænkt pris og valgt en kæmpe discountudbyder, og så en dag har stået med lort til knæene uden at kunne få hjælp fra deres udbyder og i værste fald haft en forretning der har været lammet over flere dage (eller mere). Dermed ikke sagt at det er sådan alle steder, eller at det ikke kan ske ved dyrere udbydere - for det kan det, men risikoen er alt andet end lige meget større ved forretninger med fokus på høj volume og lav pris.
Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 1362
Skrevet kl. 14:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Umiddelbart synes jeg ikke at de få danske webhosts jeg har prøvet kan konkurrere med de udenlandske hosts. Fx mangler der ofte et godt kontrolpanel som cPanel og der skal betales ekstra for basale ydelser som ekstra emails eller sql databaser.

Jeg bruger Hostgator til $9 om måneden med en hel del sites og har i 2 år ikke haft et eneste minut downtime. Desuden har de Livechat, som kan løse evt. problemer hurtigt. Kan kun anbefale dem.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)