Et lidt surt opstød herfra, beklager. Men jeg sidder her endnu engang og er bitter over at modtage erhvervsaffaldsgebyr fra Affaldplus/Næstved Kommune. Og ja, måske er det at gå i små sko, men ærlig talt, knap 1500 kr er meget for min lille freelance-bix at skulle af med lige nu.Sagen er at jeg arbejder med grafiske opgaver, og er momsregistreret, men arbejder hjemme fra min egen lille lejlighed og nogle gange ude hos kunder. Jeg har intet affald andet end en kuvert i ny og næ, som ryger i privataffaldet, og jeg har aldrig benyttet genbrugsstationen, heller ikke privat faktisk. For et par år siden havde jeg registreret min branchekode som "kommunikation og grafisk design", og her kunne jeg til min store ærgrelse konstatere at nogle andre i min omgangskreds, som laver præcis det samme som mig, ikke blev opkrævet gebyr, fordi de var registreret under branchekoden reklamebureauer, som var fritaget. Jeg skiftede derfor kode, og fik heller ikke noget gebyr sidste år. Nu er det så åbenbart ændret, for nu skal reklamebureauerne betale og den forrige branchekode, jeg var registreret under, skal ikke længere betale. Nu kan jeg så skifte tilbage igen for begge branchekoder er jo lige rigtige for mig, og så kan det være at jeg slipper næste år.... men det er jo LATTERLIGT, at det skal være sådan. Jeg vil prøve at søge om fritagelse for i år, trods at jeg ved at chancerne ikke er store. Affaldplus´ s hjemmeside gør meget lidt ud af at guide én gennem ansøgningsprocessen, modsat andre kommuner, hvor jeg kan se at man kan logge ind og søge online. Hos Affaldplus skal man indsende en ansøgning, som der ikke står hvad skal indeholde, udover at man skal udfylde en fra fraktionsbeskrivelse, som dokumenterer, at man ikke benytter genbrugsstationen. Imidlertid forstår jeg stort set ikke et ord af denne - det virker til at man skal udfylde en hel masse felter om hvordan ens affald transporteres væk og hvem der gør det osv...men jeg har jo ikke noget affald. Er der nogen af jer der kender til problemstillingen og ved hvad man skal gøre?
|
Jeg tror desværre ikke, at der er meget andet at gøre, end at skifte branchekode, endnu engang. Jeg har også hørt flere andre stå i samme problem, og det har været den eneste løsning.
Vi kan dog sagtens være enige om, at det er en smule latterligt.