Du får alle tiders store chance for selv at bestemme hvordan politiets arbejde skal prioriteres ved det næste folketingsvalg. Hvis du kan stemme en person ind ind på Tinge som vil give politiet flere ressourcer og som kan overbevise de andre 178 medlemmer at de skal stemme for det så kan du stemme på den person. |
DanB:Jeg anmeldte faktisk også sagen til Forbrugerombudsmanden, de har en mail til Dansk spam og en til udenlandsk, og jeg brugte den danske... Men hørte INTET.... Derfor jeg til sidst gik til politiet direkte.
Det tager ofte længere tid at benhandle denne slags sager end de fleste anmeldere har tålmodighed til. Det er ikke noget der sker fra hverken dag til dag eller måned til måned for den sags skyld. Mange af de spam-sager der endelig kommer fra retten kan have været mere end et år undervejs.
Du bliver derfor nødt til at væbne dig med tålmodighed og vide at du har gjort dit.
At forvente at forbrugerombudsmanden skal give en personlig tilbagemelding til alle der anmelder spam er ugennemtænkt. Så kunne vi (folket) bruge samtlige offentlige midler reserveret til forbrugerombudsmanden på at ansætte folk til at holde os up-to-date med deres arbejde.
DanB:Jeg mener bare, at hvis folk bryder loven, så er det sgu da politiets pligt at gøre noget ved det...
Nej det er retssystemets. Først skal der fastslås om der er foretaget en forbrydelse. Politiet er den udøvende magt ikke den dømmende i vores samfund. I modsætning til et indbrud eller et mord, så er det ikke nær så åbenlyst hvorvidt der er foretaget en forbrydelse eller ej i en spam-sag. Du kan sagtens være overbevist om at du er blevet spammet i modstrid med loven, men vores retssystem er nu en gang bygget op således at begge parter skal have en chance for at fremføre deres sag. Medmindre der skal samles beviser ind eller lignende har politiet ikke det store at skulle have gjort.
Hvis du endelig skulle gøre noget så skulle du overveje at kontakte en advokat og stævne afsenderen for spam eller lignende, og selv betale omkostningerne for at tage det igennem retssystemet og få en dom.
Netop fordi erstatningssagerne er så små i enkeltsager omkring spam, kører den slags igennem forbrugerombudsmanden hvor der kan samles belæg for en større erstatning pga størrelsen af sagsanlægget og antallet af forudrettede. Enkeltsager vil som regel ryge under bagatelgrænsen, på samme måde som hvis du forsøgte at sætte hele retsystemet i gang fordi du vil have en mand dømt for at stjæle et æble fra dit æbletræ fyldt med æbler eller lignende.
Det er irriterende ja (tro mig jeg ved alt om det og arbejder i en branche hvor vi som afsendere på vejne af andre ofte får skylden for alt ondskab på internettet og i verden), men man bliver også nødt til at trække vejret en gang og se perspektivet i det hvis alle og enhver brugte de offentlige systemer til at få afgjort små tviste hvor skaden reelt set er minimal.
Mit bedste råd til dig er at kontakte viasat (måske endda ved et rekommanderet brev til ledelsen) og fortælle dem din historie og hvorfor du føler at de generer dig og bede dem holde op med det. Men lad være med at gøre det i den sædvanlige skingre tone som det som regel ender med med folk der vil beklage sig, med store bogstaver og tåbelige påstande og udtryk eller fornærmelser. Gør det sagligt og konstruktivt og hvis det er et rekommanderet brev så ved du at de har modtaget det.
Hvis du har pengene kan du vælge at stævne dem af principsag, men det bliver formodentlig ikke billigt.