Hey! Er der nogen der er leveringsdygtige i trådløse LAN til hoteller? Eller kender nogen? Der skal bruges et system så gæsten via en kode kan bruge den trådløse internetforbindelse. Jeg har en god forståelse for hvordan det bør virke, men jeg kender ikke specifikt til hvilken software m.v. der skal bruges samt hvad skidtet må koste? Det skal helst køre på en linux-platform. Alle gode råd er velkomne. Jeg er ved at lave en hjemmeside til et konferencecenter/hotel og de vil godt kunne levere ovenstående til deres gæster. |
For at lave en hotspot løsning er der flere ting du skal kigge på.
Det du søger til sign-on hedder "Captive Portal" Se Wikipedia og så evt. RADIUS authentication. Et HotSpot er ikke noget man "bare lige" laver, specielt ikke hvis du skal tænke lidt på brugernes sikkerhed ved samme lejlighed.
Rigtig ofte i denne type setups kan man sniffe datapakker i luften og spoofe en MAC adresse fra en authenticated user. Datapakkerne flyver også ukrypteret til access punktet så man kan også sniffe datatrafik i luften og hugge f.eks. folks passwords der sendes ukrypteret.
Den bedre løsning er at sætte nogle hotspots op og have en WPA2 kode som gives til kunderne. Ja, de kan så godt nok logge på hvis de er i nærheden af hotellet og har været gæster en gang, men de skal nærmest ind på hotellet for at nå de accesspunkter der hænger.
Alternativt kunne man finde access punkter der har support for 2 netværk på samme tid og så skifte WPA2 passphrases med glidende overgang en gang imellem.
Jeg ved ikke hvor stort stedet er, men det kunne være en mulighed og kontakte TDC og høre om muligheden for at tilbyde TDC HotSpot?