Kære venner, Jeg har brug for rådgivning til en lidt pernibel sag. I 2010 ville en ven og jeg starte en online virksomhed. Vi besluttede at grundlægge virksomheden i England og dele den 35/65 (med 35% til mig). England var fordelagtig pga. moms og div. juridiske forhold. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det var langt nemmere at få bank og betalingsaftale osv. i Danmark, så min partner startede en enkeltmandsvirksomhed, som til at starte med kunne bruge sit CVR-nummer til at sidde på leverandøraftaler og betalingsaftale. Så begyndte salget og væksten, og efter noget tid blev vores engelske selskab opsagt af den engelske stat, da der ingen aktivitet havde været i den overhovedet. Nu var der kun den danske enkeltmandsvirksomhed tilbage. Vi blev enige om senere at oprette en ny engelsk virksomhed og få orden på sagerne med ejerskab, regnskab osv. Mit danske ApS-firma har à tre omgange lånt midler til enkeltmandsvirksomheden (overført til dennes konto) for at kunne finansiere vores vækst. Det tætteste på et gældsbrev, vi har haft, var en email med overblik over gældsposterne samt den aftale rente. Ingen tilbagebetalingsfrist. Og min partners enkeltmandsvirksomhed nævnes ikke i gældsbrevsemailen, den er blot sendt til ham. Nu er vi kommet i overensstemmelse, og jeg vil ikke have noget med foretagenet at gøre længere. Men min tidl. partner nægter at betale gælden (ca. en halv million) tilbage og siger, det kan ske "om nogle år". Jeg ved, at min tidl. partners enkeltmandsvirksomhed har kapital nok i banken til at betale en stor del, hvis ikke hele, gælden. Tak fordi I har lyttet. Jeg ved godt, at hele processen har været pinligt uprofessionel og uovervejet og faldet i "vi er jo venner"-fælden, men jeg vil høre, om jeg har nogle muligheder for at inddrive denne gæld? Og hvordan en advokat evt. ville kunne hjælpe mig? |
Hej Elefantasten
Jeg kan anbefale dig at bruge: http://www.stjerneadvokater.dk/
Jeg har selv anvendt dem for et par måneder siden.
Jeg beskrev kort min problemstilling, og inden for 24 timer havde jeg 3 advokater som bød ind på at løse opgaven. Denne del er gratis.
Den advokat jeg valgte løste opgaven perfekt. (Og denne del koster selvfølgelig penge)
Held og lykke med det.
Mvh Allan