Kære Amino,
Opstart af e-shop.
Jeg er komplet ny i iværksætterbranchen, men jeg kunne godt tænke mig at starte en forretning, hvor jeg sælger sexlegetøj, jeg selv har designet. Nogle af varerne skal være i læder og sølv, mens andre skal være i stål. Til at begynde med er der tale om måske 5-10 forskellige designs, og de skal nok laves i mindre partier (med mindre ….).
Hvor få jeg disse lavet?
Jeg har søgt vidt og bredt på nettet og via ’Alibaba’ fundet frem til nogle fabrikker i Pakistan og Indien. Er det smart? Er der andre muligheder? I DK? I Europa?
Skal jeg få lavet prototyper først (jeg har lavet nogle udkast i GoogleSketch)?
Jeg har få så vidt også fundet et sted, hvor de måske kan lave prototyper – ’Peko Tech’. Er det en god ide? Er der andre mere åbenlyse måder at gribe sagen an på?
Varerne skal selvfølgelig også sælges.
Til det har jeg tænkt på at starte en e-shop. Jeg har også tænkt, at det måske er for få varer til at bære en e-shop?
Jeg har derfor tænkt, at jeg måske skulle starte en mere bred e-shop og bruge den som platform, hvorfra mine varer kan introduceres gradvist. Er det en bedre ide?
Jeg ville i givet fald bruge et sexlegetøjsfirma med dropshipping, og supplere med varer der er unikke i Danmark (jeg har læst et indlæg om dette på Amino). Disse vil jeg så også shippe fra samme firma. (er det smart?)
I givet fald, hvor stort et lager anbefales det, at jeg har med ’de andres’ varer? 2 af hver, 10 af hver, 1000?
Jeg har også tænkt på at få lavet et shopdesign i Magento og jeg har tænkt på en ny måde at designe indholdet (jeg har læst Martin Thorborgs ’E-pusher’, og ’Site BuildIt’ (er der nogen der kende dem?), og jeg har læst alle Wordtrackers forslag til site-optimering). Jeg skriver som udgangspunkt alle teksterne (men vil måske bruge en seo tekstforfatter for at optimere indholdet). Jeg har tænkt at shoppen skulle være på flere sprog. Dansk, engelsk og spansk. Som udgangspunkt.
Jeg har allerede fundet flere steder, der kan sætte en sådan shop op, men er der nogen, der har erfaring med fordele og ulemper med at få den lavet på en gang (koster fra omkring 10.000kr.) eller abonnere på en (koster fra omkring 800 kr. om måneden)?
Og hvad har jeg tydeligvis glemt at tænke på?
Mvh dorff
|
Hej Dorff.
Jeg kan rigtig godt lide din idé. Du lader til at have læst på lektien, hvilket vil gavne dig i fremtiden!
Mht. hjælp med din kommende webshop, vil jeg gerne stå til din rådighed. Jeg har gode erfaringer med at designe, programmere og udvikle Magento webshops.
Når du starter en forretning er det ikke kun negativt at have et lille sortiment, i det du kan specialisere dig i disse, samtidig med at du kan have 100% fokus på søgemaskineoptimeringen. Mit råd er at starte op småt også udvide den dag (forhåbentlig tidligt i processen) du begynder at få overskud :-)
Dropshipping er helt klart også en mulighed, som vil lette dine administrative/lager opgaver. Du kan derved have fokus på dit salg og det du elsker allermest!
Jeg kan tilbyde priser lige fra 8.000,- og opefter - Alt afhængig af hvad du ønsker selvfølgelig.
Som sagt, dit projekt lyder interessant, så hvis du har mod på det kan vi tage en mere dybdegående snak om dine ønsker og krav til din kommende webshop :-)
Mvh. Frederik Grønholdt Petersen
tlf: 3091 5445