Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ingen hjælp hvis man går selvstændig efter ens arbejdsplads går konkurs!

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 28. May 10
Indlæg ialt: 22
Fra  ADELHOU Design & Communication Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Dette er blot lidt info til jer andre iværksættere, da jeg selv intet har kunne finde om emnet ved at søge på nettet.

Min arbejdsplads gik for nylig konkurs, efter jeg har været der i knap 10 år. Jeg blev fritstillet med det samme og har ret til 6 måneders løn. Jeg har siden 2003 haft en hobbyvirksomhed ved siden af, som jeg så tænkte, at jeg ville prøve at kaste mig ud i fuld tid, nu når jeg alligevel var fritstillet.

Men jeg tænkte, at jeg hellere måtte undersøge lidt nærmere, ift. hvordan jeg stod, når jeg skulle have mine 6 måneders løn udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond (LG) pga. konkursen. Jeg spurgte derfor min fagforening, om jeg ville stå dårligere hos LG, hvis jeg så småt startede op som selvstændig ift. bare at søge jobs. Jeg fik at vide, at jeg stadig skulle søge jobs, og så skulle jeg udfylde en blanket til LG med hvad jeg tjener på hobbyvirksomheden i den givne periode, og så ville de vurdere, hvad jeg ville kunne få udbetalt. Jeg kunne dog ikke få svar på, om LG ville vurdere dette ud fra mit overskud eller mine indtægter, så jeg skrev en mail til LG for at høre dem om dette.

Efter 1 måneds venten (fordi LG internt ikke kunne finde et svar på mit spørgsmål) fik jeg at vide, at jeg kun får 3 mdr. løn (som er standard uanset hvad man gør efter konkurs), men de sidste 3 mdr. gik tabt, hvis jeg valgte at gå selvstændig. Dvs. LG vil godt give mig løn for de sidste 3 mdr., hvis jeg:

1) sidder på min flade og søger ca. 4 jobs pr. måned (flere fagforeninger anbefaler faktisk, at man gør dette, da LG sjældent tjekker op på de jobansøgninger, man har sendt, og man bør prøve at hjælpe sig selv)

2) får et job som fx kassedame til 20.000 - så supplerer LG resten af min normalløn

Men hvis jeg prøver at gå selvstændig, så lukker LG kassen!

Derudover går min ferieløn optjent i 2010 også tabt, da al ferie anses for afholdt ved konkurs - uanset om jeg kommer i nyt job eller ej. Så hvis man får job direkte efter en konkurs, så skal man selv betale sin ferie. Denne lov er så ændret igen pr. 1. maj, men da det er efter min sag, så er det bare ærgerligt for mig.

Jeg synes, at denne procedure er fuldstændig urimelig, og derfor ville jeg lige informere jer andre om vilkårene, hvis man overvejer at gå selvstændig efter ens arbejdsplads går konkurs.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med dig,

Umiddelbart tror jeg, at tanken er, at folk skal have en ekstra hånd fordi de er blevet skubbet ud i en økonomisk usikker situation, i forhold til det, de er vant til.

Når man starter virksomhed, må man gå ud fra, at man har en eller anden pose penge til rådighed, fordi der er jo som bekendt sjældent er nogen garantier for, at man tjener det man forventer som selvstændig - og derfor får man kun de tre måneder.

Jeg har ikke selv stået i situationen og ved det derfor ikke, men jeg kunne forestille mig, at det er tankegangen bag det.

Med venlig hilsen
Kim Bang

Tilmeldt 2. Sep 10
Indlæg ialt: 539
Fra  Minutdesign Skrevet kl. 11:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er da for pokker forskel på at være lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende.

Jeg forstår ærligt talt ikke det piveri!

Jeg kunne godt tænke mig på at høre forklaringen på hvordan jeg som selvstændig erhvervsdrivende skulle kunne konkurrere mod nogen der får offentligt tilskud til at drive deres virksomhed. Hvor ligger det rimelige i, at en garantiordning der skal sikre lønmodtagere, - skal støtte virksomhedsdrift?

Og nej! Du får ikke penge for at sidde på din flade røv. Du er sikret indkomst fordi du som lønmodtager har dit forsørgelsesgrundlag baseret på andres lyst til at drive selvstændig virksomhed. Det er mennesker som ikke har nogen garantiordninger eller trug de kan stikke deres snabler i, og derfor kan risikere at miste deres livsværk. For dem er der bare ingen kære mor, - det er bare bad luck!

Nu er du måske af den opfattelse at du skal belønnes for at starte dit eget? Det bliver du da også i så rigelig grad ved glæde der ligger i at skabe noget, og gør du det dygtigt skal du endda slippe for at betale skat af den kaffe du drikker på kontoret. Så med så lukrative forhold for de selvstændige erhvervsdrivende, kunne det da godt være at det var rimeligt at vi sætter prisen ned så den kan matche din pris som indeholder offentlig støtte.

Virksomhedsejere er nu engang nogle rige svin. men hvad vil du gøre når du så selv bliver en af dem?  

 

Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 28. May 10
Indlæg ialt: 22
Fra  ADELHOU Design & Communication Skrevet kl. 12:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Det var nu ikke for at pive, at jeg skrev dette indlæg, men for at oplyse andre om, hvordan forholdene er i denne situation. Det tog over en måned for mig at få et konkret svar, da hverken fagforening eller LG vidste, hvad svaret reelt er.

Jeg har nu taget et aktivt valg om at gå selvstændig, og jeg vil bare give andre chancen for at gøre det samme med de informationer, som har været svære at få frem i lyset.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)