I tilfælde af at du ikke selv kan se muligheden, så har jeg lige "udtænkt" en lille plan. Faktisk er det ikke noget jeg selv har udtænkt, men har fået idéen fra http://www.thorborg.tv
Thorborg her i en af sine videoer fortalt om en lille tøs der gik ned til den lokale frisør, og så spurgte den lille søde pige om hun måtte låne ( leje sig ind ) et lille hjørne i frisørsalonen, og i det hjørne ville hun så sidde og ordne folks negle. Frisøren kan så tilbyde sine kunder klipning, og neglebehandling under samme tag.
Det du kunne gøre, var at kontakte store / eller halv store websites og så åbne en lille webshop på deres hjemmeside, og sælge t-shirts og måske andre ting med tryksager på.
Hvis vi bruger Amino som eksempel: så kunne du tilbyde 12.000 kroner om året i garanti, dvs at du betaler Amino 12.000 kroner om året bare for at få lov til at bruge deres varemærke - derudover får Amino også 25% af alt salget - og det bedste af det hele er at Amino ikke løber nogen risiko, eller har noget besvær med at pakke og forsende varerne ud til kunderne.