Hej, Jeg synes jeg vil lave dette indlæg, fordi jeg for nyligt har begået en fejl, som jeg har advaret rigtig mange mennesker om på diverse forums, og Amino - nemlig frigivelse af informationer. En god ven af mig, er af samme type som mig - vi kan nemlig godt lide penge, men det kom som en overraskelse for mig, hvor meget denne ven ønskede penge mere end noget andet. Vi er ikke partnere - men gode venner der blot hjælper hinanden. Jeg har en hjemmeside om X som ligger rigtig godt for dets søgeord. Folk er glade for den, og den er også en succes på blandt andet FB. Jeg kigger jævnligt mine konkurrenter ud, og kigger derfor også top 20 på google, for at gøre mig klar til eventuelle nye og ivrige konkurrenter. Da ser jeg at på side 1, nummer 5 (jeg ligger nummer 3) - er kommet en ny konkurrent ud af det blå. Jeg går ind på siden, da jeg ønsker at se hvad den pågældende person har lavet af spændende ting, som kunne udkonkurrere min side. Da jeg går ind på siden, ser jeg et noget dårligt design, men komplet samme koncept som jeg selv. Alt er stort set opstillet på nøjagtig samme måde som min side, blot med enkelte ændringer af eksempelvis billeder. Teksten er mine tekster - i al fald 90% af dem, men er dog omskrevet i sådan en grad at jeg ikke vil kalde det duplicate content. Titlerne er dog ganske ens. Selv annoncerne på siden er placeret i nøjagtige pixels i forhold til min side. Kort og godt er siden en indirekte kopi af min side! Min første tanke er: Okay fair nok - det kan jeg godt leve med, og går i tænkeboksen for at finde ud af hvad jeg kan gøre som den pågældende måske ikke har tænkt på, og ikke KAN gøre. Til min store overraskelse ser jeg at min gode vens navn står som ejer af hjemmesiden! En person jeg vel nærmest har stolet 100% på, og sparret med igennem lang tid - har kopieret min idé, og gjort sig til en direkte konkurrent, og det er endda selvom at vi ofte har snakket om at vores snak er fortrolig, og hinandens idéer piller vi ikke ved, da det vil være moralsk forkert, og i sidste ende ødelægge vores venskab. Jeg kigger så endvidere på hans meta beskrivelse, nogle flere titler, hans backlinks etc. etc. etc. - Det viser sig så også at han blandt andet har kigget mine backlinks igennem, og skaffet sig den vej igennem omkring 80% af de backlinks jeg har til min side, hvilket naturligvis også gør at han har en fordel, da han jo udover at have magen til backlinks som mine, har hundredevis af egne backlinkstrategier. Men hvad er pointen med denne historie? Stol ikke blindt på mennesker, selvom de umiddelbart virker som nogen man kan stole på. Jeg er udmærket klar over at det langt fra er alle der er så svinske - men det sker, og det sker konstant! Jeg siger det også som en reminder på alle de nye Amino-folk som spirrer - at disse heller ikke blot skal kaste deres nye og friske idé ud på et offentligt forum. Amino er et genialt sted at sparrer med folk, og andre iværksættere, men tro mig når jeg siger at, selvom 98% af alle Aminoer, og besøgende er gode folk, så er der 2% som jeg vil kalde rådne æbler (tallene er fiktive, og blot et slag på tasken). Folk der kun har ét i tankerne - nemlig penge - er ikke til at stole på, da de for enhver pris vil tage den fra dig, hvis det betyder et større overskud når året er omme. Jeg opfordrer naturligvis ingen til ikke at dele idéer med andre, men jeg vil bare påminde dem om at man lige skal tænke som om en ekstra gang. I øvrigt har jeg ikke konfronteret ham med det, og jeg ved heller ikke om jeg gør dette. På nuværende tidspunkt er jeg ved at kigge på om han har gået bag ryggen på mig med flere projekter, og om han bliver ved med at stjæle fra mig. Nu må vi se :-) Hav en fantastisk aften, Med venlig hilsen |
Dette burde have været en blog indlæg istedet :-)
Desværre findes der denne type mennesker og derfor skal man være varsom.
Du har dog 3 store fordele:
Det er at han kopiere og du kan tænke dig om.
Han tænker kun på penge og du har passion for dit projekt.
Din dedikation er større end hans.
Jeg ville konfrontere ham med det og bede ham om at skride af helvedes til.
Derefter ville jeg glemme ham og fokusere på at skabe success med projektet.
Der vil gå en måned og ham der kopiere vil miste alt lysten, pågrund af mangel på dedikation og vision.