Hvis jeg skal være helt ærlig så synes jeg det er noget skrammel. Ment på den venligste og mest positive måde. Det er ikke andet end en webside med en masse reklame konkurrencer fra euroads hvor hver gang man tilmelder sig så signer man op til en masse reklamer for at deltage i en konkurrence hvor man kan vinde banale præmier. Selve din konkurrenceside forklarer ikke hvordan man er garanteret at der kommer støtte til de godgørende formål, så det er svært at stole på at der rent faktisk bliver sendt penge til dem, når alle konkurrencerne reelt er ejet af euroads og foregår på deres side og ikke på selve konkurrencesiden. Det virker mest af alt på overfladen som endnu en ligegyldig affiliate side der forsøger at promovere allerede promoverede konkurrencer. Der er intet unikt, ingen beskrivelse af ejerskabet på siden, ingen dokumentation for hvem man kontakter hvis man ender med at få en masse spam osv. Der er en upersonlig e-mail-adresse i bunden og det er alt hvad man får af vide om folkene bag. Derudover kører det hele på en wordpress blog hvor det virker som om der er gjort temmelig lidt ud af at tilpasse det til formålet. Der er f.eks. 1 kommentar på indlægget på forsiden med konkurrencerne, men når man klikker er der ikke noget, du har ikke engang gidet at bruge tiden på at oprette en kategori til at poste dit blogindlæg i så det står i default kategorien uncategorized osv. Kvalitetsmæssigt svarer det til en stand på det lokale loppemarkede samlet af en slidt papkasse for at få en hurtig gevinst på at der kommer nogen dumme bønder forbi og køber noget skrammel som man fortæller er guld gravet op et meget eksotisk sted og det har været ejet af selveste kaptajn sortskæg. Jeg ved godt at vi som iværksættere skal støtte hinanden og være positive osv, men en gang imellem skal man også kalde en spade for en spade, og det der er ikke rigtig noget iværksætter projekt med potentiale, det er altså bare endnu en af millioner af affiliate sider med tvivlsomt indhold, der forsøger at lokke folk til at tilmelde sig endnu mere tvivlsomme konkurrencer hvor de ikke har overblik over hvad de reelt skriver sig selv op til. Det er helt sikkert et fint hobby/fritidsprojekt hvor man kan øve sig i at sætte et website op i wordpress hvis det er det man vil lære, men det vil være spild af tid at arbejde videre med hvis du tror at der er tale om en "forretning" eller noget der skaber vækst, jobs i danmark og fremtid i forhold til iværksætteri. Hvis man skulle anmelde sitet i forhold til sine præmisser (endnu et konkurrencesite med ligegyldig proxy af andres indhold) så synes jeg sitet ligner et wordpress tema der er blevet maltrakteret med en WYSIWYG editor, hvor der ikke er gjort sig rigtig nogen tanker om tone/stil, målgruppe og signalværdi. Du er sikkert ikke uddannet designer, ved en masse om white-space, tone/Stil osv og din "undskyldning" er så nok at du ikke ved så meget om html og kode og photoshop osv, så niveauet bliver derefter og det er også helt i orden, man skal jo starte et sted. Men tænk over hvordan ville du selv synes om f.eks. virksomheden coca cola eller tivoli, hvis deres website lignede noget der var kastet hurtigt sammen i en wordpress blog. Ville du tillade dem at bruge forklaringen "ja men i vores virksomhed har vi ikke lige en designer eller en programmør osv". Du ville formodentlig forvente at de lancerede et gennemarbejdet pænt og harmonisk website, med et lækkert logo, forretningsbetingelser, kontaktside osv. Det er også det dine besøgende forventer af dig. De kan ikke se at det bare er en 16-årig knægt der sidder bag sitet og nusser lidt med det i sin fritid, så deres forventninger til det du laver er ikke justeret derefter. Du bør derfor have de samme forventninger til resultatet af dit arbejde og niveauet af de ting du som præsenterer som "dit firma"/"dit projekt", som du har til andre professionelle virksomheder. Selve sitet tilbyder ikke noget jeg formodentlig ikke kan finde andre steder. Der er ikke nogen specialfunktioner der gør at jeg skulle bruge det til at finde tilfældige konkurrencer i stedet for bare at søge på "konkurrence" på google. F.eks. kunne en mulighed for at få en notifikation via mail når der kom en konkurrence med en speciel type præmie eller lignende være en ting. Der er så vidt jeg kan se ikke engang et RSS feed til at holde mig opdateret. I bund og grund er der ikke rigtig noget der skulle gøre at jeg gad komme igen, eller benytte sitet aktivt, så du skal nok ikke forvente det store antal gen-besøgende, hvilket gør at du får et højt markedsføringbudget hvis du skal have drevet folk igennem det for at tjene penge på affiliate annoncerne. Der skal nok være brugere til det (det er der som regel til alt), men for mig er det i kategorien junk-indhold, som bare fylder nettet og søgemaskinerne op med ligegyldigt indhold. Konceptet med at samle en portal til konkurrencer er skam ikke dårligt (omend der er rigeligt af dem i forvejen), men du bliver nødt til at tilbyde noget af reel værdi og som står mål med konkurrenterne.
Ked af at lyde som en gamel sur numse, men du kan lige så godt få sandheden af vide nu i stedet for at vente til du opdager at der aldrig rigtig kommer noget trafik på sitet og ender med at lukke det ned fordi du mister interessen. Der skal nok også være masser der er uenige med mig og synes det er flot og fint og alt det der rygklapperi som vi er vokset op med i pædagogdanmark hvor vi alle sammen skal have lov til at være successfulde og vi skal støtte hinanden postivt osv. :-) Lyt til dem hvis du mest bare har brug for positiv moralsk opbakning til at fortsætte med at lege med affiliate-sider, og ignorer mit sure opstød. Men hvis du rent faktisk mener at du vil gøre en fremtid ud af det site og skabe en virksomhed der skal have ansatte, tjene penge og vækst i Danmark, så overvej om jeg måske kunne have ret i noget af det og om der ikke er bedre projekter at kaste sig over end at fylde nettet op med affiliate websites. :-) Pøj pøj med det.
|
Hej Oscar.
Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for at du gav dig tid til at give mig en masse konstruktiv kritik.
Jeg er lidt uenig i at man side bare er ligesom millioner af andre konkurrencesider, som bare består af en masse konkurrencer man kan deltage i og så er det, det. Det der skiller sig ud fra min side er jo nemlig at udover at kunne deltage i konkurrencer, så kan du støtte nogle gode formål. Muligvis findes der andre sider med samme koncept, men synes stadig det skiller sig ud fra mange andre.
Er klar over at hvis der skal komme noget ud af siden skal den gøres mere troværdig og få folk til at komme tilbage på siden. Har i planerne at sætte et nyhedsbrev op og der udover gøre det muligt at følge siden på Facebook og Twitter.
Jeg forstår dine tanker om at selve siden måske ikke ligner noget en proffessionel designer har brugt flere måneder på, men synes bestemt heller ikke det ligner noget der bare lige er lavet på 2 min. og det er det heller ikke.
Men tak for dine synspunkter.. Er klar over der er en masse arbejde at gå igang med, hvis det skulle blive til noget ordentligt :-)
/Martin Dyrhøj