Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg har en kunde, et produkt og en pris men intet salg.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 8. May 10
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle

Jeg kunne virkelig godt bruge lidt input, til at komme videre med et konkret salg. Forhistorien er som følger.

Jeg har gennem gode kontakter fået kontakt til en leverandør af et produkt. Jeg har nu taget kontakt til en kunde der i forvejen har præcis dette produkt. Men han køber gennem et andet firma og deres logo er på produktet. Jeg kan levere produktet med kundens logo men det kræver min. 1.000 stk, hvilket svarer til hans salg på et år.

Jeg er 99% sikker på at jeg kender hans pris ved leverandøren 29 kr/stk. Jeg har tilbudt ham de 1.000 stk til 23 kr/stk. Men hans modbud er 18 kr/stk.

Jeg er uerfaren med salg, og er meget fakta orienteret og har derfor svært ved at finde ud af hvordan jeg skal argumentere for at han skal binde mange penge i produktet. Jeg har ikke brug for salget men det kunne være sjovt og spændende at få en "for mig" så stor ordre i hus. Jeg kan godt sælge til 18 kr men det er meget tæt på min kost og det ville ikke være særligt spændende for mig.

 

Fra Herlev
Tilmeldt 27. Apr 10
Indlæg ialt: 62
Fra  synack.fo Skrevet kl. 20:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvis du er så sikker i, at han køber det fra en konkurrent for 29 kr. og du kan tilbyde det for 23 kr., så ville jeg i første omgang ikke gå længere ned i pris.

Jeg synes, at det altid er meget vigtigt, at man ikke ender ud med at konkurrere på pris. Prøv og spørg ind til kunden, hvad er det som han har brug for, hvordan kan du tilføre din kunde en værdi, som konkurrenten ikke kan. F.eks. hvis du og konkurrenten kan tilbyde din potentielle kunde samme pris, hvad andet kan du tilbyde af værdi, der ikke behøver at koste dig noget ekstra.

Det er vigtigt at have en god dialog med din kunde, hvis han ikke vil købe fra dig, så forsøg at finde ud af hvorfor.

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 22:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Dit problem er, som mange andres, at dit og kundens fokus nu alene er rettet mod prisen.

Hvis du i stedet havde gjort kunden opmærksom på alle de andre ting, hvor du kan tilføre kunden værdi ved handel hos dig kontra hans nuværende leverandør, så kunne du måske få ham til at skifte til dig og du kunne endda have fået 28 kr/stk eller endda samme pris.

Nu har du faktisk selv smadret muligheden for en anstændig dækning på varen og så er det dumt at gå videre med dette.

Der er alt for meget arbejde og for lidt fortjeneste i det til den pris.

 

Fra odense sv
Tilmeldt 29. Aug 10
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Den teknologiske udvikling har gjort konkurrencen for stor ift. afsætning af varer dette kan dog stadig lade sig gøre, også med højere priser.

 

Som Flemming siger SKAL varen være i fokus, og ikke prisen. Desværre nævner han også det er for sent at ændre nu. Så fokuser evt. på at finde andre kunder, og når denne kunde så finder ud af at det ikke går med 18kr pr. tshirt kan det være han skifter mening.

Kunderne skal have brug for produktet, du skal ikke have brug for kunderne hvis det giver mening.

 

Du skal sælge dem det her produkt de bare ikke kan leve uden, ikke give dem indtryk af at du bare ikke kan leve uden dem. Som sælger ved man jo godt man skal have kunder, men i denne situation er du i lommen på kunden og ikke omvendt, ved ikke om jeg får det formuleret korrekt. 

Selvfølgelig skal kunderne ikke behandles som snot, men ingen køber noget hvis de ikke får solgt et produkt, Udbuddet er så stort at det er det bedste produkt kontra pris der sælger, men oftest vil folk godt betale ekstra hvis de mener produktet er det værd. DU skal få dem til at se hvad produktet er værd

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hejsa.
STOP FORHANDLINGEN!

Lige nu, har du mistet styringen i forhandlingen, og dette ved denne erfarende kunde. Derfor presser han dig på prisen.

Kendetegnet for en køber der presser ”kun” prisen, er at han er en god købmand.

Når man som ”sælger” mister kontrollen over en forhandling, så udnytter købmanden en hver mulighed for at presse sælgerens svageste punkt. I dit tilfælde så er det prisen.

Forhandling, handler om psykologi. Dvs. det handler ikke om målet men om processen i forhandlingen. Hans interesse ligger nok i, at han elsker at forhandle. Dvs. det er ikke prisen, som er hans mål, men han oplevelse af at vinde en forhandling.

Den eneste måde, at tag over styringen er, at gør noget som skaber respekt.
”Kunde, jeg oplever dig som en stærk forhandler og det har jeg stor respekt for. Jeg kan ikke imødekomme din pris på nogen måder. Derfor takker jeg for din tid. Har du spørgsmål her til slut?”.

Er dette muligt for dig?

Tilmeldt 18. Apr 11
Indlæg ialt: 27
Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Hvis du har brug for rådgivning og hjælp til prisfastsætning, priskalkulation, salgstræning, salgsplanlægning, mødebookning og salg, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Mit nummer er 51913216

Flemming Strange

Tilmeldt 8. May 10
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 16:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres svar.

Der mangler måske nogle detaljer der kan give lidt mere klarhed over forløbet.

Det hele startede med at jeg personligt mødte op i hans butik og viste ham produktet, det blev så sammenlignet med de eksisterende han har og han blev overbevist om at produktet er det samme.

Jeg foreslog at vi kunne starte med en byttehandel varer for varer, det er han gået med til bytteprisen er 26 kr/stk. (I realiteten jo nær 18 kr når man ser på hans fortjeneste.)

Efter dette besøg gik en uge hvor jeg lige sendte en kort opsummering på vores møde men ellers ingen kontakt. Jeg ringede så efter en uge hvor han så sagde 18 kr.

Hans argument for 18 kroner er den store binding, normalt skal han jo kun tage 60 stk ved hans leverandør og han omsætter som nævnt ca. 1.000 om året.

Jeg har nu lagt han på is i en måned men skal i denne uge ud og hente varene vi byttede og vil gerne have noget godt skyts med.

Som også nævnt mener jeg at varene er bedre end dem han har nu da han kan få eget logo til de 23 kr/stk.

Kan den reddes, jeg vil stadig gerne sælge til 23 (21 er mit absolutte min.

Fra Fredericia
Tilmeldt 14. Sep 09
Indlæg ialt: 167
Fra  PlusConcept Skrevet kl. 18:18
Hvor mange stjerner giver du? :

En ting er vigtig og det er at du ikke skal sælge til kunden, men give kunden lyst til at købe. For når man starter med at tale pris, så føler kunden at han/hun bliver solgt noget og det har kunden ikke lyst til.

I dette tilfælde vil jeg lade den pågældende kunde være kunde og finde nogle andre kunder at arbejde med og hvis den "gamle" kunder mangler varer, så vil han kontakte dig, hvis din pris er 6 kr billigere end din konkurrents, så det kræver koldblodighed og tålmodighed.

Held og lykke med det hele Smile

Henrik

//Henrik Eriksen - PlusConcept

Salg. Promotion. Event. Marketing.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)