Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Må man sælge et selskab på vej til konkurs?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Apr 11
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har i en erhvervsavis og på nettet set et rådgivningsfirma reklamere med, at de mod "et yderst rimeligt honorar" kan overtage et nødlidende firma inden dette nødlidende firma erklæres konkurs.

Det pågældende rådgivningsfirma vil så afholde en generalforsamling hvor der indsættes en ny direktør, ligesom selskabsadresse ændres, og der indsættes en ny revisor.

Mit spørgsmål er dette: Er dette legalt?

VH
Tine

Tilmeldt 20. Apr 11
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 07:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tine.

 

Så længe selskabet ikke er begæret konkurs er der intet ulovligt i at "sælge" dette, så længe det sker på markedsvilkår, hvilket formentligt er meget billigt eller gratis hvis egenkapitalen er væk og selskabet er på vej mod konkurs.

 

Man kan så altid diskutere det etiske i at ligge selskabet ned på denne måde...

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 08:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis selskabet ikke er taget under konkursbehandling eller er gået i betalingsstandsning så er det jo lovligt fordi man stadigvæk selv disponerer over aktie-/anpartskapitalen. Er selskabet derimod taget under behandling kan man ikke foretage et salg uden at involvere kurator.

Virkeligheden er jo så også at køber overtager alle "lig" i det købte selskab og underskuddet vil formentlig ikke kunne anvendes til noget da selskaberne angiveligt er uden aktivitet og økonomisk risiko. Dvs. der er næppe tale om at man køber alt.

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 09:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Mon ikke det er nogen der er ude efter et skattefradrag, den pæne version.

Det kan også være selskabstømning, hvor man tømmer for aktiver uden hensyn til kreditorer, før en konkurs, det er kriminelt og der er faldet hårde domme i den slags sager, både til sælgere og købere.

De bedste hilsener

Finn

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Finn Pedersen:

Mon ikke det er nogen der er ude efter et skattefradrag, den pæne version.

Det kan også være selskabstømning, hvor man tømmer for aktiver uden hensyn til kreditorer, før en konkurs, det er kriminelt og der er faldet hårde domme i den slags sager, både til sælgere og købere.

De bedste hilsener

Finn

De får jo ikke noget fradrag. Selskabstømning er det næppe. I såfald ville det også være et krav at selskabet havde en stor udskudt skat og det har nødlidende selskaber sjældent. Det er der også lovgivningsmæssigt lagt låg på.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan godt huske reklamerne...... Du betaler for at undgå "ubehaglighederne" ved selv at skulle igennem konkursmøllen. Produktet er godt beskrevet nedenfor.

http://www.kgn.dk/p130.asp 

 

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

@Henrik & Bent: Hvad er jeres bud på forretningsmodellen bag?

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 10:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kunne være et firma som har nogle kunder der ikke lige har 80.000 DKK til at stifte et ApS for og i stedet køber de så et selskab som dette og skyder virksomhed ind i. Tror bare ikke det er tilfældet her. 

Jeg kan ikke se at de på nogle - lovlige - måder kan drage fordele af det udover det honorar som måtte være forbundet med afviklingen.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bent

Jeg er ikke helt opdateret, men det var den mulige udskudte skat, jeg havde i tankerne. Jeg kan huske nogle konstruktioner (for nogle år tilbage) hvor virksomheder med stort overskud købte et eller flere underskuds selskaber og lagde noget drift over i, for at udnytte de skattemæssige underskud i underskudsselskabet. Er der lagt lovgivningslåg på det ?

De bedste hilsener

Finn

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det har ikke noget med selskabstømning at gøre fordi man der handlede på den udskudte skat.

Den model du omtaler med køb af underskudsselskaber er der som sådan lagt låg på for mange år siden fordi underskuddet bortfalder hvis selskabet er tomt og uden økonomisk risiko på overdragelsestidspunktet (kan stadig bruges mellem eks. far og søn).

Det er nok de færreste der køber et sådant selskab med aktivitet/risiko medmindre de rent faktisk skal videreføre aktiviteten og så kan der selvfølgelig være nogle situationer der tangerer omgåelse. Det kunne muligvis godt være det der er tale om (køb med henblik på anvendelse af underskud ikke nødvendigvis omgåelse).  

        

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)