Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

NED MED JANTE-LOVEN! Respekt til alle jer iværksættere!

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Jyllinge
Tilmeldt 31. Mar 11
Indlæg ialt: 53
Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Dette skal opfattes som en hyldest til alle jer iværksættere derude, der tør gå efter en drøm.

 

Jeg er endnu ikke selv iværksætter, men har igennem virkelig lang tid gået og leget med tanken. Og jeg er også helt overbevist om, at jeg skal springe ud i det. Men indtil videre går tiden lige med at skaffe det nødvendige kapitalgrundlag til at komme i sving.

 

Men vejen har været lang allerede og fyldt med bump. De største og fleste bump, jeg endnu har mødt, er det hav af pessimister og dommedagsprofeter, som skylder henover mig som en tsunami.

Én ting er sikkert, det er let nok at blive talt fra at forfølge sin drøm.

 

Vi lever i et samfund, hvor det kan være svært nok at konkurrere, ikke mindst med den øvrige verden. Vi er bebyrdet med afgifter og skatter, som vækker latter hos vores naboer og øvrige verden. Vi er reguleret i hoved og r.. af love og regler.

Én lov er dog den værste, og den er ikke en gang stadfæstet af vores myndigheder … jeps! Jeg taler om Jante-loven.

 

Som om man ikke har nok at slås med, når man vil starte noget op, eller allerede har gang i noget. Men man skal samtidig slås med den evige Jante-lov. Kan det virkelig være rigtigt, at danskerne – eftersigende verdens lykkeligste folkefærd – virkelig er så gennemvædet og helt igennem fladmast af Jante-loven.

Hvad blev der af, at tilskynde folk til at følge deres drømme, at sige: ”jeg tror på du kan klare det”, i stedet for at sige: ”har du nøje overvejet konsekvenserne!”, eller ”det går sikkert galt”.

Jeg er godt klar over, at man naturligvis skal være vældig varsom med alle de faldgruber, der findes, og at det også kan have langvarige økonomiske konsekvenser, hvis det går galt … men åh! At leve drømmen. At få foden under eget bord, at følge sine drømme!

 

Hvad blev der af at beundre folk, der tør tage en chance, og se op til folk, der rent faktisk evner at tjene penge, fordi de er dygtige, har taget chancer eller arbejder hårdt?

Er vi virkelig sunket så langt ned i sofaen der hjemme, foran det rytmisk flimrende fladskærmsfjernsyn, at vi ikke kan eller tør rejse os og vove at leve?

 

Jeg synes vi kunne lære noget af amerikanerne. Jeg ved godt, at det amerikanske system har mange ”bagsider”, men ét må man sige om det amerikanske folk, som jeg netop synes vi kunne tage ved lære af. De ser op til folk, der tør tage springet. De opfordrer og opfordres til at ”tage springet”, og at gøre noget ekstraordinært. De ser op til folk, der evner at tjene penge og som tør udleve en drøm! Det er måske ikke så underligt, at det kaldes ”the land of dreams”.

Der tror jeg nok vi kan lære noget!

 

Så jeg siger: NED MED JANTE-LOVEN og respekt til alle jer iværksættere derude, der har gjort op med den, og tør trodse alle pessimisterne. Respekt for, at I har turde tage springet, og har overskuddet og modet til at sende den energi ud i æteren, som vores samfund så desperat har brug for!

 

I er for fede! I gør det godt! Jeg har fuld tillid til I alle kan klare det! Jeg synes I er pionerer! Jeg synes det er for cool, at I tør følge drømme! Jeg synes Danmark har brug for flere som jer! Jeg mener personligt, at I gør samfundet en tjeneste!

 

I er en inspiration at være sammen med, her på Amino!

 

RESPEKT DERUDE!

Fra Aalborg
Tilmeldt 21. Aug 07
Indlæg ialt: 281
Fra  Eventyr Haver® Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Sjovt du lige nævner janteloven- har du set dette:

Hvad er janteloven og hvorfor skal du være ligeglad

Så det kan være du bare er rendt ind i mange af de mennesker der ville ønske at de var dig og turde gøre som dig... eller!

God vind med iværksætterriet, held og lykke skal du have herfra: spring ud i det og kom i gang Cool

Fra Kolding
Tilmeldt 23. Sep 10
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 10:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Det er noget af det bedste jeg længe har hørt. Jeg synes også det er træls at høre negativt om sine planer med at blive selvstændig. Jeg har selv sjældent hørt positive ting om mit eget projekt. Det er meget inspirerende at lytte til din "tale" til os på Amino. Har selv arbejdet med mit projekt i snart 3 år, siden jeg fik idéen til at opstarte hjemmesiden til den.

Har siden da lyttet til mange forskellige meninger, som mest var negative. Jeg har den indstilling, at man kan hvad man vil, dog skal man sørge for at være godt forberedt, så man ikke ryger i diverse faldgruber.

Jeg går lige nu med planer om at starte mit projekt Radioallstars.dk op inden så længe med afvikling af musik-udsendelser. Godt nok har jeg søgt efter firmaer til at sponsorere en opstart af udsendelserne, der jo som bekendt koster afgift til Koda og Gramex. Men nu investerer jeg selv penge i det og prøver derefter at få skabt en jordforbindelse til erhvervslivet.

Tak for et supergodt indlæg. Og som Anja Andersen engang sagde: fuck janteloven !

Mvh

Michael Jacobsen

Fra Jyllinge
Tilmeldt 31. Mar 11
Indlæg ialt: 53
Skrevet kl. 11:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres tilbagemeldinger.

Det var også bare ment som en hyldest! Jeg synes vi har behov for at få sparket lidt til vores samfund, og for at få udbredt respekten om dem, som har modet til at springe ud i det, og følge om en drøm. Uanset, hvad målet måtte være ... rigdom og berømmelse, frihed til at gøre som man vil osv.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)