Jeg ville høre om hvad i syntes om at starte en affiliate siden, uden nogle sammenligninger.
Men bare en side med MASSER af links til, spil, tøj, etc. altså som nogle vil kalde det, en rigtig "reklame" side. Så ingen faste produkter eller mærker, bare masser af varer nyheder og alt muligt.
Dernæst ville jeg høre, om der var nogle der evt havde gode råd til mode/fashion kampagner i affiliate branchen.
Og så kunne jeg også godt tænke mig at vide, om nogle kan forklare mig i pap, hvordan jeg laver disse sammenligninger som jeg synes jeg støder på, på et par affiliate sider.
(beklager hvis man kan finde en tråd med det, men synes ikke jeg kunne finde noget jeg kunne bruge)
Når du skal starte en affiliate side, gælder det samme som med alle andre sider. Siden skal helst have et mål og løse et problem for den besøgende.
Det gør også dit arbejde nemmere, da du kan tilrettelægge dit arbejde efter at tilfredsstille dette mål for dit site. Uden et mål tror jeg både du og de besøgende bliver forvirrede over hvad dit site skal bruges til.
Fint nok med en side med en masse links, men jeg synes helt klart du lige skal tænke lidt over at begrænse dig, så du virkelig kan fokusere din indsats på at gøre det bedste indenfor dette.
Du får intet ud af at lave en side, der udelukkende består af en masse affiliatelinks. Du behøver til gengæld heller ikke at sammenligne priser på produkter.
Masser af bloggere skriver om forskellige produkter og placerer naturligt affiliatelinks i teksten. Se f.eks. dette blog-indlæg.
Vi gør det selv i vores nyheder, f.eks. denne nyhed om en billig HTC Desire, hvor vi ikke sammenligner priser, men i stedet beskriver tilbuddet hos Oister.
Du skal bare lave det du føler for, uden at tænke for meget over hvilken kasse din side passer i. Du kan sagtens finde et produkt, og beskrive det, uden at skulle sammenligne (eksempel). Kig på webshoppen og produktet med kunde-brillerne på. Kan du ved en søgning finde produktet meget billigere, tror du det sælger, virker deres butik troværdig osv?
Tradedoubler har nogle kampagner. De har tit et eller andet i 14 dage, hvor du kan bruge en rabatkode... eller for ekstra procenter o.s.v.