I påsken sender P1 programet Appropos et tema om mod. I den første udsendelse på ½ time, er jeg blevet interviewet om hvad mod er. Hovedspørgsmålet er:
Hvad får soldaterne til at løse farlige opgaver i Afghanistan?
Mange af budskaberne kan bruges i iværksætterens hverdag. Frygt er ikke rationelt – det er vores egen fortolkning af de indtryk vi får. Vi kan altså arbejde med vores frygt og rykke vores grænser. Alle de der har været soldater, vil kunne nikke genkendende til uendelige gentagelser af alt fra eksercits til samling og adskillelse af ens gevær. Det har faktisk et formål. Når der bliver skudt efter en, stiger pulsen og adrenalin pumpes ud i blodet. Det er kroppens reaktion på frygt. Det hæmmer vores evne til at tænke rationelt. De ting man skal kunne under beskydning skal altså sidde på rygraden. Det kræver træning. Hvis man har gået til selvforsvar, vil man også kende til disse uendelige gentagelser. Er man så aldrig bange som soldat? Jo man er. Men det er forud for operationerne og måske efter. Mens man er i kamp er der ikke tid til at være bange. Der løser man de opgaver man har trænet uendelig mange gange på øvelsespladsen. Deraf udspringer min egen definition af mod. Det er evnen til at erkende sin frygt , acceptere den og stadig kunne løse sine opgaver. Hver gang rykker man sine egne grænser en smule.
Der er selvfølgelig nogle forudsætninger, der skal være på plads; man skal være sikker på sig selv, på sin udrustning og våben og endelig have tillid til sine kammerater. Det sidste er ekstremt vigtigt. Det er muligvis en kliché, men noget af det der giver soldater mod til at kæmpe er afhængigheden af sine kammerater. Man kæmper så at sige for soldaten ved siden af en.
Hvad kan iværksætteren så bruge det til? Et eksempel: Jeg holder foredrag om at være i kamp i Afghanistan. Da jeg startede med at holde dem, ringede jeg rundt til bl.a. højskoler for at tilbyde mit foredrag. Det var enormt grænseoverskridende for mig at ringe til fremmede mennesker for at sælge noget. At stå foran 400 mennesker og fortælle om kamp var ikke noget problem, at gå patruljer i Afghanistan var heller ikke, men at ringe til en højskoleforstander i Jylland – det kunne få min puls til at stige. Hvorfor nu det? Patruljer og foredrag er min hverdag. Jeg har trænet det, jeg har prøvet det og jeg er sikker i det. Det er jeg ikke som telefonsælger. Men jeg ved også, at jeg kan arbejde med det, fordi frygt er min egen fortolkning af situationen.
Det lyder utroligt spændende, det skal jeg høre i aften, helt sikkert
Jeg har selv flere gange erfaret at det bare er et spørgsmål om at gøre tingene mens man er i dem og så bagefter tænke over det. Næste gang er det jo slet ikke nær så farligt
Tænk om vi alle havde den erfaring når vi startede som selvstændige - så var der helt sikkert langt flere der turde gå i gang.
Debat
Bliv gratis medlem
Opret bruger