Til alle Amino's IT-specialister: Jeg har fået en rigtig god idé til et program, som kan hjælpe rigtig mange skoleelever og ikke mindst arbejdspladser med skriftlige problemer. Derfor ville jeg høre, om der var nogle af jer, som kunne have en interesse i, at lave et samarbejde med mig, hvor du er "IT-hjernen", der kan udvikle et program. Desværre har jeg ikke den store viden omkring IT eller diverse programmer, men jeg har dog en masse gode idéer og er klar til, at dele dem med en loyal og pligtopfyldende iværksætter, som er interesseret i at arbejde hårdt og intenst for at skabe nogle resultater! Som I nok kan regne ud, vil jeg helst ikke ud med idéen til alle så: Hvis dette vækker en interesse i dig, så skriv en privat besked til mig, muligvis med nogle eksempler på hvad du før har lavet! Ikke et most, men gerne nogle fra Østjylland, da jeg selv er bosat i Århus. - Glæder mig til at høre fra jer!
Med venlig hilsen Daniel Østergaard |
Hej Daniel
Det er muligt at du allerede er klar over det, men indlæg som dit ses ganske ofte her på Amino. En ikke-teknisk person har en rigtig god ide til et software-program eller en webservice, som de så ikke lige vil fortælle så meget om, men gerne vil have en IT-nørd til at udvikle, og det helst gratis, lige indtil pengene begynder at rulle ind, hvilket de helt uundgåeligt vil gøre, da det er en totalt genial ide.
Problemet er sådan set at du ikke skriver så meget om hvad *du* tænker dig at bidrage med. Hvis du "bare" har ideen men ikke kan bidrage med noget konkret så snart projektet starter op, så er du bare dødvægt. Det lyder hårdt men det er desværre realiteterne. En programmør har typisk ikke lyst til at lægge en masse gratis arbejde i et projekt, for så at skulle dele gevinsten med en der ikke bidrager løbende.
Jeg tror at du får bedre respons hvis du prøver at beskrive hvad du forestiller dig at du kan tilføre projektet. Er du god til markedsføring? Har du kontakter til potentielle kunder i skole-sektoren eller i erhvervslivet? Kan du skaffe financiering? Er du god til at lave kaffe? :-)
Held og lykke med projektet.