Hejsa Aminos. Jeg syntes der går lidt for mange kunder tabt i købsprocessen på min maling side www.maler-maling.dk Vil du være så venlig og tjekke kurven igennem, og se om du kan se nogle ting, jeg burde ændre, for at give kunderne mere troværdighed, sikkerhed eller hva der nu skal til :-) Bare kom med det råt for usødet Mvh Michael Haahr |
Hej Michael,
Hvor i processen taber du dem ?
Det første jeg vil foreslå er at lave din "Til Kassen"-call to action som en stor knap (i stil med læg i kurv).
Det gør det meget nemmere at fortsætte til check-out.
Det næste er at når jeg når til kreditkort-info, så er knappen jeg tror jeg skal trykke på grå - uden tekst. Dvs. der er ingen call to action i det skærmbillede.
EDIT:Knappen fik farve og tekst da jeg indtastede et validt kortnummer.
(se nedenstående screenshot)
Du skal nok også kigge på din søgefunktion.
Jeg får ingen hits hvis jeg søger på loftmaling glans 5. Søger jeg på loftmaling kommer der een loftmaling, og en håndfuld andre der ikke umiddelbart har noget med loftmaling at gøre, sammen med radiatorpensler og en masse andet.
Du skal måske også have den alternative stavemåde "loftsmaling"
Søger jeg på malertape - så får jeg 2 hits med UV-tape og ikke den jeg forventer at finde som du kalder "afdækningstape" - hvilket sansynligvis er fagligt korrekt - Men det er en anden version af historien med VVS-butikkens "armaturer", hvor kunderne søger efter blandingsbatterier.
Søger jeg på tape, så får jeg en "flyttepakke" - hvilket er fint nok, men så kommer der pensler og malerruller før jeg kommer til tapen nede midt i et sted.
Det var det jeg lige fandt i første hug. Håber du kan bruge det til noget :o)
mvh
Jan