Hej Aminoer, Jeg hentede i weekenden outlook, fordi jeg har fået mig en SMTP email. Jeg har i outlook tilføjet min SMTP email, og tilføjet min øvrige email som jeg havde på gmail. Jeg har derefter sendt mails ud til 15 kunder, og har desværre ikke fået noget svar andet end fra folk der har ringet til min mobiltelefon. Dermed ved jeg altså, at de har modtaget mine emails! Det virker meget besynderligt syntes jeg, og jeg fik derfor en kammerat til at skrive en email til mig fra hans yahoo, som der ankom 45 minutter efter han sendte den. Men det mærkelige er, at min gmail som jeg også har tilføjet til Outlook har ikke fået én eneste ny meddelelse i 3 dage - men logger jeg på over en browser har jeg 4 nye mails - både i forgårs, igår og i dag. Er det ikke lidt mærkeligt? Er outlook helt troværdigt? Kender i et andet mail program jeg kan bruge, og har i haft samme problem før? |
Outlook har ikke generelle problemer der ligner dine, det er faktisk et godt og stabilt program.
Dit problem ligner mere et opsætningsproblem, du skriver at du har sat en "smtp email" op, måske du mangler noget i din opsætning.
SMTP er en protokol til at sende mails med, jeg kan gætte på at du mangler at sætte IMAP eller POP3 op på din gmail, men det er rent gætværk :-)
Med hensyn til den "forsinkede" mail, så er det ikke outlook der "forsinker" den, det er enten på en server undervejs (det kan jeg kun svare på ved at se headeren fra mailen), eller har du sat Outlook op til kun at kontrollere for nye mails en gang hvert 45. minut :-)
Stor hilsen
/Brian