Hej Aminoer, Er for nylig havnet i dagpengekøen for første gang. Jeg har altid gerne ville være selvstændig, har nogle idéer men der skal som sædvanlig lige det sidste skub til... :) Nu har jeg så siddet og funderet over om jeg skal starte ud som selvstændig vognmand, med et lille kørekort. Jeg har læst diverse tråde herinde, og kan se at det tidligere har været diskuteret. Dog kunne jeg god tænke mig at høre fra nogle som kan fortælle om deres erfaring indenfor dette hverv d.d., da der jo sker mange ting i verden på relativ kort tid i disse dage... Er det til at overleve på? og hvis ja, hvad kan så forvente ca. at have tilovers til lillefruen og vovsen derhjemme - altså hvad tjener en helt igennem gennemsnitlig vognmand med en enkelt dyt? Er der nogle selskaber som er bedre at køre for end andre? Håber at der er nogen der kan hjælpe mig lidt med info :) På forhånd tak. Thomas |
Hej Thomas
Desværre er branchen bund rådden i dag, og det er utroligt svært at komme ind og lave nogle fornuftige penge, da der er mange konkurs ryttere og folk der ikke kan finde ud af at afregne med myndigheder osv.
Jeg har selv været selvstændig vognmand i omkring 10 år, og i min forretning går det fint, men det er kun fordi jeg nærmest har brugt 10 år på at opbygge en solid forretning med tilbage vendende kunder.
Vi er desværre næsten ude i at alle de store virksomheder ( bring, gls osv ) ikke er rentable at køre for mere, da deres kunder forventer prisnedsættelser hele tiden, og det går selvfølgelig ud over vognmanden i sidste ende.
Der er rigtigt mange der har brændt sig noget så grusomt på denne her branche og blandt andet fordi det er for nemt at komme i gang ( populært sagt, fordi enhver idiot kan køre bil)
Hvis du stadigvæk vil køre i denne her branche får du omkring 45- 50.000 pr mdr for en pakketur hos f.eks Dhl. Her forventes der så at du er "på" i 45 timer om ugen som minimum og at du er hardcore til planlægning og til at håndtere stress.
Det er jeg, og derfor har jeg fået noget ud af det, men der er mange der går ned på disse ruter.
En anden mulighed er at prøve for sig selv, men det bliver mega svært at få kunder da de forskellige priser er så langt nede at det næsten er bedre at ligge og sove der hjemme på dagpenge desværre.
Hvis du stadigvæk vil prøve kassekreditten af med transport, vil jeg kraftigt anbefale dig at tage farligt gods kursus på et amu center, få din bil godkendt til denne form for transport og evt. forsøge at slå dig op på noget følgebils kørsel for sværgods transporter.
Du kan lige skrive en pb hvis du vil have en liste over firmaer du absolut ikke må køre for her i Danmark.
Husk desuden at have dine forsikringer i orden, se dig for før du leaser en bil og huske service og venskaber rækker langt
Det var alt for nu, spørg hvis der er noget.
Christian