Nu er det jo ikke fordi GLS selv har den bedste troværdighed
Ret beset kan man jo ikke sammenligne troværdighed omkring en virksomhed alene baseret på nogle erfaringer som beskrives i et fora som dette.
Korrekt GLS til tider har udfordringer, men det samme har PD og alle de andre.
For mig at se drejer det sig mere om for de nystartede at opbygge en kundemasse der er tilfredse, før man evt. markedsfører produktet her på Amino og tilsvarende steder, så man i det mindste har en eller anden form for track record.
Jeg er ALTID blevet behandlet professionelt og pænt af GLS og oplevet usædvanlig fleksibilitet hos deres chauffører (ved godt det er meget individuelt) og samme service er svær at få fra PD.
Jeg ved der er meget fokus på priserne og priserne i listen er ikke billigere end GLS generelt hvis man har rabataftaler, men der er en fordeli dette nye tiltag og det er aftenleveringen, som kan vise sig at være en fordel, hvorfor, hvis det var mig, så ville jeg alene starte markedsføringen overfor shops med dem service.
Om levering til døren/afhentning ved leveringssted (pakkeshop og lign) bliver kardinalpunkter i fremtiden er måske muligt, men uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er forbrugerne udemærket klar over at ydelser koster penge, så generelt kan man godt forvente en drejning i fleksibiliteten fremover.
Flere undersøgelser har vist at leveringsomkostningerne er kardinalpunkter for bl.a. hvem man ender op med at gennemføre ordren hos, men ret beset så mener jeg at priserne mere eller mindre nærmer sig hinanden, hvorfor det måske reelt set er priserne på varerne som er en udfordring.
Julehandlen viste med al tydelighed at handlen med udlandet er kraftigt stigende og faktisk har jeg noteret mig at fragten ikke altid er billigere nu, men det er varerne der er meget meget stor forskel i pris på.
Tager man et produkt som f.eks. Redken Shampoo, så havde det indtil for nogle måneder siden en udsalgspris på 215 inkl. moms. Nettoprisen uden rabatter for denne vare er lidt over 100 + moms. Denne vare har derfor fra både butikker og kunder været udsat for kraftig parallelimport og solgt til mellem 119 og 129 på markedet.
Varer som dette er et konsumprodukt som folk ikke har problemer med at købe fra f.eks. UK hvor udsalgsprisen er UNDER 100!! - som virksomhed har man kunnet købet den ind til omkring 53-64 afhængig af ens kontakter og forbrugerne har kunne købe direkte til 75-89 inkl. UK moms og det er der mange der har gjort og så forøget deres varekøb da de jo næsten kunne få 3 i forhold til en alm. frisør eller 1,5 i forhold til nethandlen, og prisen for fragten har været omkring 80 dkk.
Så i de tilfælde har forbrugerne uden probllemer været indstillet på at betale for "dyr" fragt, da prisen på varen har været lav.
Nå men der hvor jeg vil hen er, at man skal nok være påpasselig i disse tider i forbindelse med hvilken retning man går, da produktpriserne nok mere er dem der skal presses yderligere ned i pris, frem for forsendelsespriserne.
Og med de nye priser på breve for B post fra PD, så tror jeg faktisk at brevmængden vil stige en hel del, da mange forsendelser kan sendes "billigt" på den måde. Ved godt der ikke er track & trace og forsikring (men forsikring kan tegnes separat hos eget selskab) men antallet af bortkomster/snyderier er relatvit begrænset i forhold til mængden.
Derudover har jeg på det seneste i Kbh set flere og flere "småbiler" fra ZAP distribution sent på dagen tidlig aften, så det kunne tyde på at de har gang i et eller andet med den type levering.
Anyway god vindmed projektet, men jeg ville vente med at gøre yderligere indtil hjemmeside og alt er klart, især når det drejer sig om så ømtåligt et emne som pakkedistribution.