Hej Aminoer. Jeg er en 19 årig knægt, som altid har haft en iværksætter i sig samt drømmen om en dag at starte sit eget. Jeg har prøvet at starte min egen webshop mv. dog uden de helt store resultater. I sommers afsluttede jeg Højere handels eksamen, og blev ansat som salgselev i Aalborg. Jeg har derfor haft en del at gøre med markedsføring, regnskab, distribution mv. Jeg har ofte noget overskydende tid når jeg kommer hjem fra arbejde, som jeg godt kunne tænke mig at bruge på noget mere konstruktivt end at se TV og surfe på nettet. Nu vil jeg give det et forsøg igen, dog med en anden start. Jeg kunne godt tænke mig at overtage en lille webshop, og give den et nyt pust som ofte gavner en allerede opstartet virksomhed. Jeg vil gerne undgå at have et varelager, men simpelthen have en leverandøraftale som sender direkte til min kunde. Så man kan sige firmaet skal bestå af en flot og fungerende webshop og en eller flere gode leverandøraftaler. Selve produktet har jeg ikke de store krav til, da jeg på nuværende tidspunkt er interesseret i at få endnu mere erhvervserfaring. Men jeg håber selvfølgelig at det kan give en ekstra skilling til den ellers lave elevløn. Er det dig som kan tilbyde mig det som jeg søger, eller kender en som kan så kontakt mig hurtigst muligt og lad os få en dialog om tingene! :-) Jeg ser meget frem til at høre fra jer. De bedste hilsner Martin Jørgensen. |
Jeg har lige sendt dig en privat besked.