Det er fint med alle de her fine ledelses principper...og langt henad vejen så holder de også...Men min erfaring med dem er at der er en proportional linie mellem hvor langt de holder i forhold til længden af de folks uddannelse det handler om. Tager du f.eks service branchen...bartender, café personale, rengørring etc...hvor dem du ansætter er i direkte kontakt med dine kunder...og er dit ansigt udadtil er det mest et spørgsmål om at finde de rette,- og de er som oftest på vej videre...for ovennævnte branche er der kun de færreste der hænger fast i for længe. Der hvor de ledelses principper du henviser til tæller, er hvor du samtidig har mulighed for at give dine medarbejdere en karriere...så de også har noget på spil. Dem der har brugt en frygtelig masse tid i skolen vil sgu også have job der giver den prestige deres mange år på skolebænken berettiger dem til...men de job der ikke indeholder den store prestige...der handler det oftest mest om lønnen,- og her vil de fleste blæse på omstændighederne...de skal alligevel videre og er nødvendigvis ikke sønderligt interesserede i at bruge for meget saft og kraft på at udvikle en virksomhed de kun er gæster i til studiestart..eller til deres jordomrejse... og det er et stort paradoks..;-)
Hej :-)
Jeg kan godt forstå, hvad du mener i forhold til det med karrieren. Men jeg har faktisk erfaret flere gange, at det ikke behøver at forholde sig sådan. Jeg kender to, der begge tjener på den anden side af 50.000 om måneden, og de har haft denne samtale i arbejdstiden:
A: Hvad laver du?
B: Jeg har siddet i tre timer og trykket på "opdater" på eb.dk og håbet på, at der kom noget spændende. Hvad laver du?
A: Jeg har brugt en time på at tegne et omrids af min hånd, men nu er jeg ved at prøve med en kapsel.
Ingen af dem er onde mennesker, men de var bare på ingen måde motiveret af deres arbejde. De kan bestemt få adgang til endnu bedre stillinger og flere penge, men heller ikke det, får dem til at stræbe højere.
Omvendt har jeg ofte oplevet både kasseekspedienter og frivillige være helt opslugt af deres arbejde og være helt til stede for deres ledelses - og deres egen skyld.
Jeg synes, at det er nogle spændende mekanismer, og det er også det, der har skabt min interesse for, hvad der gør folk til ildsjæle, og det viser sig gang på gang, at det kan vi alle blive i det, vi laver. Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvad der skal til, men den vigtigste forudsætning er, at motivation, arbejdsglæde og ildsjæleri bliver prioriteret. Det er langt, langt vigtigere end løn, bonusordninger, frugtfest osv.
Selvom du ikke kan tilbyde medarbejderne en karriere, så kan du stadig være første skridt i en karriere, hvor de lærer en masse om sig selv og det at have et arbejdsliv. Det kan give dem adgang til andre jobs i andre virksomheder, men hvor motivationen godt kan være i deres nuværende job, hvis de kan se meningen i, hvordan dette job styrker deres muligheder fremover.
Jeg siger bestemt ikke, at alt dette er let, men jeg er sikker på, at det er muligt.
De bedste hilsener
Tommy