Kære Aminoer Jeg har startet en Affiliate side, hvor jeg nu kører en kampagne på Adwords dertil, så jeg kan få lidt trafik. Jeg startede torsdag med et budget på 50,- og et CPC på 0,05,-. Jeg fik 10 klik den dag. Fredag valgte jeg at hæve min CPC fordi min Søgeordskvalitet faldt. til 3/10. og blev kaldt 'dårlig'. Siden da har jeg slet ingen klik fået og min søgeordskvalitet er faldet til 2/10. Og hvordan kan det være, at mine visninger af annoncen er faldet fra 1345 (torsdag) til 18 (lørdag) !? Er der noget jeg gør helt forkert, eller er det normalt, at talene svinger så drastisk? På forhånd tak for jeres svar! Venlig hilsen en lettere frustreret affiliate-nybegynder. |
Når folk søger på Onfone, så er det ikke udelukkende nye kunder og de fleste vil rent faktisk besøge Onfone og leder ikke efter et nyt teleselskab eller billig taletid. Det gør at din CTR bliver utrolig ringe og din annonce + landingpage ikke er relateret nok.
Google "straffer" dig i første omgang med en lav kvalitetsscore, hvilket betyder dyrere klik og i sidste ende får du ingen visninger.
Hvis det er M1 kampagnen du kører, så skal du desuden være opmærksom på at M1 ikke accepterer at partnere byder på AdWords søgeord og din afregning vil blive tilbageholdt, hvis de finder ud af det.