Hej Amino'er Jeg har fulgt lidt med på sidenlinjen på Amino, men da jeg er på nippet til at starte min egen virksomhed, er vist på tide, at jeg hilser på jer og skriver lidt herinde :-) Planen er at jeg vil starte en kunstnerisk virksomhed (som enkeltmandsvirksomhed og nok i første omgang som hobbyvirksomhed uden momsregistrering), men jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg egentlig skal oprette og registrere mig, fordi jeg forventer at der bliver to grene af min virksomhed. Måske kan I hjælpe. Min tanke er som sagt, at min virksomhed vil have to grene. Den ene gren vil omhandle salg af unikke værker og fokus vil være på mig som billedmaler. Sådan en typisk kunstnervirksomhed, hvor jeg indkøber materialer, maler nogle malerier og sælger dem 'ud af bagdøren' eller via udstillinger. Her er jeg i 'forgrunden' som udøvende kunstner, hvor jeg vil have en simpel hjemmeside med mit navn og mine værker. Den anden gren vil omhandle et særligt koncept, der er lagt an på serieproduktion af bestemte motiver (på lærredstryk, postkort m.m.), og hvor en del af overskuddet (eller måske hele overskuddet) går til forskellige velgørende formål. Konceptet får sit eget navn med egen hjemmeside, og salget vil foregå via en webshop og måske også i nogle butikker, hvis jeg er heldig. Man vil naturligvis kunne læse på en hjemmeside, at det er mig som står bag konceptet, men egentlig vil jeg her være mere i 'baggrunden', da fokus skal være på konceptets 'brand, produkterne og den sag, de støtter. Og så til sagen. Jeg er i tvivl om, hvilken branche jeg skal vælge og hvilket navn jeg skal bruge som virksomhedsnavn. Den første gren lægger op til at bruge mit eget navn som virksomhedsnavn (evt. med 'Billedmaler' foran e.lign.) og jeg gætter på at branchen 90.03.00 'Kunstnerisk skaben' vil være den rigtige. Den anden gren lægger op til at bruge konceptets navn (lad os indtil videre kalde det 'Givende Billeder'), og der vil nok være tale om branchen 58.19.00 'Anden udgivervirksomhed. Jeg forventer, at det bliver den sidste 'gren' af virksomheden, hvor jeg vil lægge min energi, og derfor var min første tanke at registrere virksomheden under konceptets navn og med den nævnte branchekode. Så virksomheden altså ville hedde 'Givende Billeder' (som sagt bare et navneeksempel). Men det vil så ikke hænge så godt sammen med at jeg jo også måske sælger et unikt maleri i ny og næ, som ikke er en del af det konceptets navn. Og omvendt så ved jeg heller ikke om det vil være dumt at blive registreret i mit 'kunstnernavn', fordi jeg som sagt forventer, at det bliver konceptets 'brand', der bliver det vigtigste i min virksomhed. Hvad tænker I, og hvad vil I foreslå?
|
Virksomhed med to grene - hvad gør jeg med virksomhedsnavn og branche?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)