Egentlig er det nemmere, hvis vi taler om det. Kan du ikke komme til et info-møde, det ville være en oplagt lejlighed, også til at få styr på de øvrige ting om skat, fradrag osv:
Regnskabsskolens informationsmøder - tilmelding her.
Bortset fra det: Jeg ved ikke, hvad du laver og hvem din kundegruppe er. Derfor kan jeg ikke sige noget om, hvorvidt det virker relevant eller ej. Så måske kan du, måske kan du ikke: For at virke som reklame, skal reklamen jo rette sig mod virksomhedens potentielle kundegruppe. Dvs. hvis du sælger dametasker, vil det være relevant at reklamere et sted, hvor der kommer mange købedygtige kunder til det produkt. Hvis du sælger bannerannoncer, skal du nok finde et andet sted end hos dametaske-køberne.
Reklameværdien skal være det absolut primære, ikke dine private interesser. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være sammenfald.
Et typisk eksempel kunne være, at jeg (=Regnskabsskolen) beslutte at støtte Spartas Ungdoms kastehold. Det ville være meget lidt relevant: Der er ikke særlig mange af vores kunder eller potentielle kunder, som går op i kastesport. Ingen ville være i tvivl om, at det var på grund af private interesser. Så selvom jeg fik masser af reklame, ville værdien for virksomheden næppe være til stede.
Der skal altså overvejes for og imod.
Dbh
Anette Sand
http://anettesand.dk