Du har jo pligt til at opskrive varelageret..og ja....det udløser skat.
Skal det ikke opgøres til kostpris? Og det må vel alt andet lige være købssummen?
Hvis jeg nu køber for 500.000 hos en leverandør og får 100.000 i rabat på disse varer - skal jeg så bogføre et køb på 400.000 og en forhøjelse af varelageret på 100.000 ..?!?
Så er der jo ikke længere nogen idé i at få mængderabat og andre rabatter i øvrigt.
For mig lyder det meget ulogisk og langt fra det, som jeg har lært.
Som supplement kan nævnes, at varelageret naturligvis er manuelt reguleret, som vi skal, og at virksomheden er et selvstændigt foretagende som er i virksomhedsordningen.
Som jeg har fået fortalt, så skal den manuelle vareregulering foregå på hhv. driftkonto og balance.
Hvis den skal reguleres på driftkontoen, så vil varereguleringen jo påvirke årets resultat, som automatisk medfører beskatning, eller er det forkert opfattet?
Hvis jeg forstår dig rigtigt Peter, så skal den manuelle vareregulering debiteres på varetilgangskontoen og krediteres på kontoen for manuel vareregulering, som begge findes i passiv-delen af balancen, således, at det ikke påvirker resultatet.
Hvis det er korrekt, så hænger min verden igen sammen, og der er plads til at gøre en god handel, uden at skulle forære skattevæsenet store dele af en fortjeneste vi endnu ikke har fået:-)
Jeg ville holde dette køb isoleret til købspris og ikke regulere på denne på disse varer.
Herved bliver den gode handel(fortjeneste)først realiseret ved salg.
MvH
Peter
Peter har helt ret
Normalt opgøres et varelager til den laveste værdi af eks. indkøbsprisen, dagsprisen, genanaskaffelsesprisen m.v., hvilket også er i fuld overensstemmelse med såvel skatteretlige som regnskabsmæssige bestemmelser.
I dette tilfælde er det netop oplagt, at den laveste værdi er indkøbsprisen.
For lige at fjerne alt forvirring, kan du bare beholde varene til indkøbspris indtil de sælges, hvor du så beskattes af en avance. At du skulle beskattes af at dagsværdien af varelageret er højere end indkøbsprisen ville svare til at du bliver beskattet af et salg du aldrig har haft.
mvh
Emil Linde
Lifaco - personlig rådgiver og revisor for selvstændige og iværksættere