Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

E-conomic og Kreditor

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Jeg er fornyligt begyndt at arbejde med E-conomic, og indtil nu har jeg bogført udgifter som en normalt postering, men dette giver mig jo ikke et kreditor overblik.

Derfor er jeg ved at indtaster alle kreditorer i systemet, med henblik på at kunne indtaste alle betalte udgifter på den pågælende leverandør.

Dette stiller nu følgende spørgsmål, jeg sidder nu med en regning som er betalt for noget tid siden, og går i Kassekladde: Daglig --> Opret postering

1. Jeg går ud fra at type skal være "Kreditorfaktura" ?
2. Betalingstype skal så være fx "Postering" ?
3. Modkonto er selvfølgelig 5820 (Bank)  hvor beløbet er trukket ?

Når jeg så udfylder Kreditornr, Fakturanr, Beløb mm. og trykker opret, så opretter den faktisk 2 posteringere - er det så korrekt udført og klar til "Bogfør kladde" ?

På forhånd tusind tak

/ Brian

Fra Limassol
Tilmeldt 6. Dec 10
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 07:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Det fremgår ikke helt tydeligt, hvorvidt du allerede har bogført regningen på kreditoren, eller du kun har oprettet kreditoren. Men det ser forkert ud, hvad du foreslår.

Hvis du allerede har bogført regningen som en udgift, og kredit på kreditoren, så er det kun kreditorbetalingen, du skal bogføre (vælg denne kategori - ikke kreditorfaktura). Men har du ført fakturaen som "normal" postering - så skal du også føre betalingen som en "normal" postering - for ellers kommer kreditoren ikke til at stemme. Når du står i kassekladden efter du har lavet dine posteringer, kan du, ved at klikke på kreditornummeret, se alle posteringer på kreditoren.

En af de største fordele ved korrekt anvendelse af kreditormodulet er, at du til enhver tid kan specificere saldoen på kreditorkontoen (samlekontoen i finansen). Korrekt anvendelse betyder, at alle posteringer på kreditorkontoen føres via kreditormodulet, dvs. som kreditorfaktura eller kreditorbetaling. Ingen direkte posteringer på samlekreditorkontoen

For at undgå rod på kreditorkontiene foreslår jeg dig at lave overgangen på følgende måde (en metode jeg selv har anvendt flere gange, når der overgås fra normale posteringer til anvendelse af kreditormodulet):

  1. For alle de regnigner, hvor du har bogført udgiften, men ikke betalingen, på normal måde, fører du også betalingen på normal måde, dvs. udenom kreditormodulet. Når du så har betalt alle de regninger, der er ført på normal måde, skulle denne konto gå i nul.
  2. Du opretter en ny finanskonto (passiver), hvor alle posteringer i kreditormodulet føres. Du kan f.eks. kalde den Kreditorreskontro, og angive i kontoplanen, at der ikke må kunne bogføres direkte på kontoen. Husk at oprette en kreditorgruppe, som henviser til denne (eller ændr den oprindelige kreditorgruppe til at henvise til denne konto). Og husk også at checke, at de oprettede kreditorer benytter denne kreditorgruppe.
  3. Alle regninger du modtager fremover føres i kreditormodulet - først som kreditorfaktura, og så som kreditorbetaling. Hvis du kender betalingstidspunktet allerede når du bogfører fakturaen, kan du gøre det i samme øjeblik. Og så skal du anvende "Kun postering" som betyder, at e-conomic laver posteringerne for betalingen i kassekladden, og ikke andet.

Efter en periode, hvor du selvfølgelig skal holde tungen lige i munden, vil din oprindelige kreditorkonto være gået i nul, og saldoen på den nye kreditorkonto vil stemme med summen af saldiene på alle kreditorerne.

Lidt omstændeligt i starten - men det er det sikreste, og det kan spare dig for meget tid med kreditorafstemning senere.

D.b.h.

Lars

Lars Greve Hansen

www.regnskabsmail.dk

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)