Hosting af en hel server i Danmark er dyrere end det er mange andre steder. Sådan ér det bare og det kan man nok ikke skrue så meget på.
2.000 kroner om måneden for en hosted, managed server på dansk jord med mindst 100 GB disk er et meget lavt budget, hvis kravet er at den f.eks. skal ligge i et topprofessionelt datacenter, der skal være backup, redundant strøm, køl og hvad der nu ellers af af faciliteter sådan et sted.
Et bud kunne være en server fra EasySpeedy, som ligger i dansk datacenter. Der kan du få en fornuftig maskine for knap 200 euro om måneden. Sådan en løsning er _uden_ fjernbackup.
Næste problem er at finde en der kan og vil manage den ... for 500 kroner om måneden. Det er der formentlig ikke særlig mange der vil, hvis du også vil forlange at de stiller nogle garantier for ansvar.
Du kan formentlig sagtens finde nogle der vil manage den for "et par hundrede" om måneden, men er de så kvalificerede til at gøre det? Ved de noget om hvad man gør i tilfælde af at man ikke lige er patched med på en exploit og bliver angrebet? Hvad nu hvis skidtet går ned kl. træls om natten og de ikke er til at få fat i? Hvad gør de hvis serveren oplever store performanceproblemer, og deres kompetencer desværre ikke rækker længere end nogle tutorials? Hvad hvis din MySQL base brækker sig? Der er performanceproblemer?
Der er rigtig mange ting der kan gå galt når man har en dedikeret server som er managed - og hvis man så ikke er sikker på den kompetence der skal tage sig af den, så kommer det til at koste nedetid (og dermed penge).
Med andre ord: Hvis du vil have en fuld managed server - specielt en i Danmark - så skal du minimum have det dobbelte op af lommen, hvis du vil være bare nogenlunde sikker på at få noget der erordentligt.
Hvad synes JEG så du skal gøre? En af følgende
1) Betal hvad det koster i Danmark. Få det produkt du gerne vil have uden kompromis på f.eks. sikkerheden.
2) Et stort webhotel hos en anerkendt udbyder.
3) Find et firma i f.eks. England der vil manage og hoste en server. Et bud kunne være UK2.net. De vil manage din server for 30 pund om måneden. Tidligere hed deres trafikgrænse hos UK2 10.000 GB - så jeg tvivler på at du kommer noget nær deres "unmetered" definition. (Jeg har haft en server hos dem og brændte ca. 1500 GB trafik af om måneden)
Ved godt, at det kan lyde somom jeg modsiger mig selv ang. management for "et par hundrede". Forskellen er dog at UK2 med garanti har nogle procedurer og standardiseringer for den slags da de manager rigtig mange servere, modsat karlkoder.