Jeg er træfælder og min branchekode passer derefter. Men må jeg godt lave reoler til en tøjbutik og fakturere butikken og trække materialer fra i mit regnskab? Eller hjælpe en elektriker med at trække nogle kabler, og fakturere ham mandetimer.
Der er ingen grænser for hvad du må sælge (af lovlige varer) via din virksomhed, og der er heller ingen begrænsninger på, hvor mange forskellige varer du sælger.
Branchekoden er primært for at registrere din hovedbeskæftigelse, mens du kan have mange bibeskæftigelser, som ikke nødvendigvis er registreret.
Hvis du ønsker det, kan du registrere en eller flere af dine bibeskæftigelser.
Rent skatte- eller regnskabsmæssigt har det dog ingen betydning, og overfor SKAT spiller det ingen rolle. Det skulle mest være for at dine kunder og leverandører kan finde dig under den rigtige branche.
Hvad så hvis jeg udover at lave hjemmesider også tilbyder at lave f.eks. tømre- og murer eller malerarbejde, så kan jeg vel også trække værktøj m.m. fra til det?
Er der nogle regler for hvor meget f.eks. tømrearbejde man skal fakturere om året for at kunne trække udgifterne fra?
Hvad så hvis jeg udover at lave hjemmesider også tilbyder at lave f.eks. tømre- og murer eller malerarbejde, så kan jeg vel også trække værktøj m.m. fra til det?
Er der nogle regler for hvor meget f.eks. tømrearbejde man skal fakturere om året for at kunne trække udgifterne fra?
Du skal have overskud på dine forskellige aktiviteter.
Hvis du køber tømrerværktøj og varelager ind til din sidebeskæftigelse som tømrervirksomhed, så skal der foreligge faktureringer tilsvarende det du har indkøbt. Hvis dine aktiviteter for tømrervirksomhed ikke giver overskud, så er det en hobbyaktivitet, som du ikke kan trække fra i din virksomhed.
De samme regler gælder jo for varelagre generelt. Hvis du køber varer ind til varelager, så kan du først trække varen fra i regnskabet, når den er solgt.
Du kan som tommelfingerregel ikke trække indkøb af noget som helst fra, som ikke har relation til en faktura - enten på den ene eller anden måde.
Men det har altså ikke noget at gøre med, hvilke brancher man har sin virksomhed registreret under.
Det opgøres udelukkende ud fra om du driver dine bibeskæftigelser i virksomheden erhvervsmæssigt eller hobbymæssigt.
Altså om du har overskud på aktiviteterne.
Du kan sagtens være registreret som grafisk designer, og så drive tømrervirksomhed, biavl, rengøring, skopudsning, mv. uden at være registreret for andet end grsfisk design.