Sørg for at få noget dokumentation fra one.com på hvilken ftp-bruger, der har slettet indholdet. Det er trods alt ikke sikkert, at det er vedkommende, du har arbejdet sammen med, da one.com har mange kunder hosted på hver server, og det derfor i teorien kan være virus eller hackerangreb. Det ville være meget uheldigt at få kastet en masse mudder den forkerte vej. Venlig Hilsen Allan
|
Hvis det her er en af de opskrifter du har mistet, ser det ud til du kan finde dem igen med lidt googlearbejde:
Her i kulden i januar er det godt at varme sig med en god gryderet, som kan stå og simre i timevis i køkkenet, mens duften breder sig. Opskriften her er til fire personer, men lav gerne dobbelt portion – den smager mindst lige så godt næste dag, eller den kan fryses ned.
-600
g oksebryst i store tern
-1 liter kraftig rødvin
-Et bundt krydderurter (laurbærblad, persille og timiankviste)
-4 spsk olivenolie
-Et stykke røget bacon i skiver
-300 g perleløg
-350 g champignons eller andre svampe
-4 dl fond eller oksebouillon
-Salt og peber
Lad kødet marinere med rødvin og krydderurter i to timer eller længere i køleskabet.
Tag kødet op af marinaden og sigt marinaden og lad den koge ind, til der er ca. 3 dl tilbage.
Brun oksekødet i olivenolie sammen med baconskiver, perleløg og svampe. Krydr med salt og peber og tilsæt marinaden og fonden/bouillonen. Lad det hele simre under låg i to timer.
Server med kartofler eller brød.