Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fradrag/moms på uddannelse

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 20:22
Hvor mange stjerner giver du? :

    Hejsa

 
Har fundet denne coach udd. der koster omkring de 40.000 kr. jeg virkelig gerne vil have. Den taget ½ år. (deltid)
 
Hvis jeg så efterfølgende opretter en virksomhed fordi, at jeg vil bruge uddannelsen. Vil jeg så kunne trække moms og fradrag fra beløbet?
 
 
Tilmeldt 23. Jul 05
Indlæg ialt: 378
Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er jeg svært bange for at du ikke kan. Som hovedregel kan man kun få fradrag for efteruddannelse, der har karaktér af ajourføring/vedligeholdelse af den viden, som man har brug for i driften af virksomheden.

Tilføjet: Momsen ved jeg ikke noget om. Men jeg vil tro at det samme gør sig gældende.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

Hermed Landskatterettens afgørelse - SKM2005.435.LSR - af 1. september 2005  vedr. fradrag for kursusudgifter:
 
 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, at udgiftsafholdelsen ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden. Udgifter til etablering af et indkomstgrundlag kan ikke fradrages.

Kursusudgifter kan fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har haft en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.   

 

Landsskatteretten lægger afgørende vægt på, at kurset "Oplevelsesorienteret familieterapi"  udgør et længerevarende uddannelsesforløb, der løber over 3 år. Kurset er påbegyndt umiddelbart inden, klageren etablerede sin selvstændige virksomhed. Uanset klagerens tidligere beskæftigelse må kurset anses for en videreuddannelse for klageren, og udgiften må anses for afholdt som led i etableringen af virksomheden. Udgiften kan derfor ikke fradrages. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.
 
 
Du kan altså ikke opnå fradrag for kursusudgifterne - ej heller fratrække moms heraf.
 
 
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)