Jf Skat momsvejledning afsnit G.8.1:
Grundlaget for beregning af den såkaldte importmoms er varernes 
toldværdi og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset 
fra selve importmomsen. Tolden skal således altid medregnes i 
grundlaget. Punktafgifter indgår kun i det omfang, de efter den 
pågældende afgiftslov skal betales ved indførslen. I de fleste tilfælde 
vil fakturaværdien blive lagt til grund ved fastsættelse af toldværdien.
 Om toldværdien, se Toldvejledningens afsnit A.6.
Forsendelses-
 og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes 
bestemmelsessted i EU skal også medregnes i grundlaget, når dette sted 
er kendt på det tidspunkt, hvor momspligten indtræder, dvs. på 
 fortoldningstidspunktet. Omfattet af bestemmelsen er omkostninger som 
er direkte  eller indirekte knyttet til transport af varer ved 
indførsel, jf. SKM2006.99.LSR.
 Som eksempel på omkostninger der som udgangspunkt er omfatttet kan 
nævnes speditørens vederlag for at angive til midlertidig oplæggelse 
og foretage fortoldning.
Af § 36, stk. 2, fremgår, at ydelser i 
forbindelse med indførsel af varer fra steder uden fra EU er fritaget 
for moms, når ydelsens værdi indgår i momsgrundlaget efter § 32, stk. 1.
 Det er ikke afgørende for pligten at medregne ovennævnte forsendelses- 
og forsikringsomkostninger mv. til momsgrundlaget, at disse ydelser er 
leveret momsfrit til importøren. Hvis bestemmelsesstedet er kendt på 
fortoldningstidspunktet, er importøren forpligtet til at medregne de 
pågældende omkostninger til momsgrundlaget.
Hvis de pågældende 
tjenesteydelser skal medregnes til momsgrundlaget i henhold til § 32, 
stk. 1, og det ikke er sket, er det importøren der er betalingspligtig 
for den manglende momsafregning, jf. § 46, stk. 4. 
Hele vejledningen: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=95819&vId=202789&newwindow=true