Faldt over denne artikel hvis indhold på ingen måde overraskede mig, efter flere års færden på Amino! Jeg har da også selv købt enkelte artikler ifm. med de mange tilbud, der fremsættes på Amino. De har været billige, men for de fleste vedkommende har jeg i den grad undret mig over manglende selvkritik. Man ser faktisk også ofte større og mindre fejl på disse udbyderes egne sider!!! Jeg håber, og har da også den store forventning til Google´s normale innovative indgang til tingene, at der arbejdes med redskaber, der kan skilne mellem alt det bras, der bliver produceret. For vi er jo vel alle mere eller mindre interesserede i gode søgeresultater, når vi nu søger efter produkter til os SELV! |
Som iværksætter sætter det jo en masse spændene tanker i gang, for selvom Google nu nok skal klare sig og eksistere nogle år endnu, - så er det jo fristende at sammenligne Google med TDC som jo begge udsprang af en dominerende markedsposition.
Da markedet blev givet frit og mobiltelefonerne holdt deres indtog, - lykkedes det alligevel aldrig nogen sinde TDC at blive andet end et "has been" - simpelthen fordi de var en kolos.
Vi ser måske historien gentage sig på FaceBook, der også fyldes med noget andet (læs: crap) end konceptet egentligt udgik fra. Nej, FB lukker nok heller ikke lige med det samme.
Prøv at tænke tanken om hvad DU ville efterspørge, - og hvis du tænker det samme som mig, om det i virkeligheden ville være så svært at lave som man skulle tro. Den dybe tallerken er jo opfundet, - nu er tiden måske kommet til at brugerne vil være lidt selektive omkring hvem man overlader sine oplysninger til.
Både om skoletiden, men også om man er til ærmeskånere eller naturistcamping.