Hejsa. Jeg har en enkeltmandsvirksomhed som arbejder for et andet dansk firma i Norge. Den virksomhed jeg arbejder for er registreret i Norge og betaler norsk moms. Min revisor siger at jeg også skal være registreret i Norge og have en norsk momsrepræsentant, det er der jeg står af. Vi har fået at vide af den virksomhed vi arbejder for, at vi bare skal skrive fakturaer til dem uden moms, så det gør vi. Er det rigtig eller forkert? Hvad skal jeg gøre for at komme videre så jeg ved at jeg har det hele på det rene? Mvh Thomas |
Hej Thomas
I kan have ret begge to. Norge er jo ikke medlem af EU og dermed ikke underlagt de fælles EU-regler for grænseoverskridende arbejder.
Omvendt har Norge et godt stykke hen ad vejen indrettet sig med samme regler som gælder i EU. Det vil sige med erhvervelsesmoms, hvor du bare skal skrive en faktura uden moms.
Det hele handler om, hvad I laver, om I opholder jer i Norge, om jeres kunde er momsregistreret i Norge (det lyder det til den er) mm.
Selvom jeg havde de oplysninger, ville jeg ikke kunne svare, for jeg kan ikke norsk momslov på fingrene. Ring til de norske myndigheder: http://www.toll.no/ og snak med dem.
Det jeg dog vil sige er, at HVIS I skal momsregistreres i Norge, så skal I pokker tage mig også få det gjort. Det koster spidsen af en jetjager + det løse at undlade at opkræve moms i Norge, også selv det er simpelt uagtsomt = ikke med vilje og ikke for at snyde.
Vh
Lars