God damn! (undskyld). Tager du gas på os? Det var da helt vildt mange penge. Har du taget den med leverandørerne af de "rapporter"?
Jeg har lavet SEO analyser til over $50.000 og nogle til blot 5-10.000 kroner. Alle har rigeligt været de penge værd der blev betalt. Man kan ikke ved at se på prisen alene sige om det er dyrt eller billigt - det afgørende er jo hvilken opgave det er der skal løses og ikke mindst hvordan den så løses.
26.000 for nogle få linier i en email lyder naturligvis lidt tyndt - med mindre det er konklussionen på en eller anden komliceret undersøgelse. Hvis man f.eks. sætter Gallup til at undersøge om folk vil stemme rødt eller blåt, så kan svaret presses ned til et ord: rød, eller blå - men det koster en del mere end 26.000 at få det svar :)
Men nu det lyder ikke som om der har været den type ballast i de få linier Notebook.dk fik for sine 26.000 - og så er det jo ikke i orden.
En anden vigtig ting er, at der forståelse for hvad der købes - og hvad der sælges. De fleste af de SEO analyser folk efterspørger hos os bygger på en bred undersøgelse af en hel masse af de faktorer som vi ved har stor betydning for deres optimering. Som oftest er der mange ting der med fordel kan rettes, andre gange er der mindre og nogle få gange næsten intet. I alle fald oplever de fleste at det er godt at få en kompetent tredjepart til at tjekke strategier og implementering igennem.
Men det er langt fra den eneste type analyser vi laver. Mange gange kommer kunder med helt konkrete problematikker eller udfordringer der driller dem. Og så kan vi koncentrere os om at dykke ned i lige dem og finde de bedste løsninger på de problemer der er.