Jeg er ved at undersøge webshop-markedet for en jeg kender. Det drejer sig om følgende projekt:
Et firma har selv udviklet HTML/CSS til en lille webshop, og nogle forholdsvis præcise idéer om hvordan shoppen skal fungere. Den skal have max. 50 varer, og ikke være specielt avanceret.
Den skal føles som en integreret del af et større site, der intet direkte har at gøre med webshoppen (andet end at det kunne være smart, hvis man fx. kunne slå rabatter til, hvis man er logget på etc.).
De vil gerne lancere snart.
Det de mangler er selve implementeringen i PHP - enten at lave det helt fra bunden, eller tilrette et eksisterende system, fx. Magento.
Hvad skal jeg foreslå? Og hvor ligger vi ca. omkostningsmæssigt, for at følge løsningen helt til dørs?
Jeg håber på at der kommer nogle gode svar, så jeg kan henvise til dette indlæg :-).
Så du vurderer at der skal udvikles noget fra bunden?
Det store spørgsmål er:
Skal der udvikles noget fra bunden, eller vil det blive dyrest i sidste ende?
Fordele:
Det kan laves præcis som kunden vil have det.
Det er et simpelt projekt, og måske upfront billigere end integration med større løsning?
Ulempe:
Kunden kan måske have nye krav om et år osv., der ikke kan skalere med disse.
Det kan være dyrt at opfinde den dybe tallerken på ny.
Skal der tilrettes et standardsystem, eller
vil det blive dyrest i sidste ende?
Fordele:
Man kan trække på erfaring osv. fra leverandører. Det er billigere, da det allerede er udviklet (?)
Ulempe:
Det kan være meget kompliceret, og måske at "skyde gråspurve med kanoner" til en webshop med 30-50 varer.
Jeg har ingen idé om hvordan jeg skal vægte fordelene i forhold til ulemperne ved hver af løsningsstrategierne, da jeg ikke kender prisniveauet for tilretning af fx. Magento-shops, når det gælder de helt små løsninger.
Er der ikke nogen der har nogle bud på hvad en opgave som ovenstående kunne ligge i, og hvilken løsningsstrategi der kunne være fordelagtig? Evt. med forbehold som "hvis projektet glider som det skal" etc.