Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Corona - prøvesvar - hvad må arbejdsgiver vide?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Jan 21
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 18:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person
Hej Aminoer,

Min mand blev testet positiv for covid-19 tilbage i oktober, og jeg var derefter hurtigt inde og booke en test til mig selv, næste dag, for at tjek på det.

Jeg kontakter min arbejdsgiver og fortæller, at min mand er covid-19 positiv og jeg derfor har booket tid til test næste dag og nu låser os inde, indtil testsvaret foreligger for mig - præcis som sst.dk anbefaler mig som "nær kontakt".

Chefen beder om at få fremsendt besked om prøvesvaret, det får jeg dagen efter, det er "positivt", så jeg skriver til hende, "at svaret er positiv og jeg skal i karantæne i 7 dage da jeg ikke har symptomer, men er testet positiv.".

Derefter bliver jeg bedt om at fremsende dokumentation til chefen, hvilket jeg er uforstående overfor. Hvilken dokumentation er det? At svaret er POSITIV?

Jeg har googlet lidt rundt, for jeg synes egentlig ikke, at jeg har pligt eller ret til at udlevere noget jeg på EGEN foranledning har bedt om at blive undersøgt for.

Jeg kunne forstå hvis chefen, havde bedt om en arbejdsgiver-anmodet test, så skulle jeg gerne efterleve hendes anmodning om dokumentation fordi det er arbejdet der har anmodet mig, men nu er det her sket i privat husstand på baggrund af en nær kontakt, der er positiv for covid-19.

Jeg fandt så frem til Fagbevægelsens Hovedorganisation som skriver (fho.dk):
" Hvor meget har min arbejdsgiver krav på at få at vide?
Har du fået pålagt en test, skal du oplyse din arbejdsgiver om resultatet af testen, når du har modtaget det. Din arbejdsgiver har samtidig krav på at få vide, hvornår testen er foretaget.

Hvis din arbejdsgiver forlanger det, skal du dokumentere over for din arbejdsgiver, om testresultatet er positivt eller negativt. Hvis du skal dokumentere testresultatet over for din arbejdsgiver, kan det ske ved at fremvise den i elektronisk form, og har du ikke resultatet elektronisk, kan det videregives ved eksempelvis en tro- og loveerklæring."

lidt længere nede er anført..:

" Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg videregiver svaret på en COVID-19 test, der er foregået uden min arbejdsgivers vidende?
Har din arbejdsgiver givet pålæg om at blive orienteret ved en positiv COVID-19 test, som du på eget initiativ har fået foretaget, skal du orientere arbejdsgiver, såfremt testresultatet er positivt. Pålægget gælder også fremadrettet.

Vi anbefaler dog, at du ved en positiv test under alle omstændigheder orienterer din arbejdsgiver og følger myndighedernes anbefalinger ift. isolation mv. "

Jeg har jo netop orienteret arbejdsgiver - min chef - at svaret er positivt samt, hvad Center for Patientsikkerhed har oplyst mig vedr. at gå i karantæne, at jeg skal være i karantæne.

På fho.dk skriver de ligeledes spørgsmålet om hjemmekarantæne:

Skal jeg kunne dokumentere, at jeg er i hjemmekarantæne?
"Ja, din arbejdsgiver kan godt bede dig om at dokumentere, at du er blevet bedt om at gå i hjemmekarantæne."

Men det er jo ikke dét chefen beder om, hun beder om dokumentation for den test jeg fik foretaget.

Jeg mener ikke hun har ret til den slags indsigt. Mit ord burde være godtnok - har trods alt været ansat i 12 år samme sted, har aldrig haft mere end 12 sygedage på perioden, og når man så langt om længe holder sig inde af respekt og forståelse for situationen - og bliver testet positiv, så skal man dokumentere en masse? WHAT?!

Pft. En frustreret kvinde der føler sig mistænkeliggjort af chefen pga. corona-krisens omfang.
Tilmeldt 11. May 10
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Nu er jeg måske dum .. Men send da bare dokumentationen? Der står da intet farligt i den. Hvis i ikke kan kommunikere ordentligt eller der er problemer imellem jer så søg et andet job - Lad da være med at lave et problem ud af et problem der ikke eksisterer.

Det er jo ikke din klamydiatest, årsagen til hvorfor du har ondt i maven eller andet "meget" følsomt hun forlanger. Man får mest indtryk af at du jo netop har noget at skjule, og hvis ikke det er tilfældet, er forskellen på at give svaret mundtligt og på at sende dokumentationen vel det samme.

Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 472
Skrevet kl. 21:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Ja, din arbejdsgiver må gerne bede om dokumentation for udeblivelse fra arbejde grundet positiv C19 test. Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge er underlagt et dokumentationskrav, selvom du muligvis bare er den vildeste medarbejder, som har været ansat i hele 12 år, så er det ikke sikkert at “jamen hun er så ærlig og har ikke haft specielt mange sygedage og andre fucking ligegyldige trivialiteter” opfylder et myndighedspålagt krav om dokumentation.

Måske du skulle overveje om tiden er til at være en krukket kværulant, og så bare aflevere den dokumentation. Hvis du ikke overholder din arbejdspligt, og ikke dokumenterer, at du falder under reglerne for C19 isolation, bortfalder arbejdsgivers lønpligt.

Fra Kokkedal
Tilmeldt 29. Aug 13
Indlæg ialt: 11
Fra  RN Consulting Skrevet kl. 08:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Nedenstående link fra læger.dk giver en del svar, bl.a. på dit spørgsmål.

Jeg har klippet et enkelt svar ud, men prøv at kig på linket.

Derudover er jeg enig med de andre, der har svaret. send nu det svar til din arbejdsgiver, så der bl.a. kan søges sygerefusion.

og ja, søg et andet job, hvis der ikke er gensidig tillid lige nu, så har den nok også manglet tidligere i ansættelsesforløbet.

"ledelsen spørge dig, om du er smittet med coronavirus?
Udgangspunktet er, at ledelsen ikke må spørge om årsagen til sygefravær. 

Din arbejdsgiver kan pålægge dig at oplyse hurtigst muligt, hvis du i forbindelse med en test, som du af egen drift tager, bliver konstateret positiv for COVID-19. 

Yngre Læger anbefaler dog, at du uagtet et eventuelt pålæg herom orienterer ledelsen i sådanne tilfælde, da COVID-19 er en smitsom sygdom, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for både kolleger og patienter, og da det kan give anledning for din arbejdsgiver at iværksætte særlige foranstaltninger for at forebygge smittespredning m.m. "

https://www.laeger.dk/coronavirus-og-din-arbejdsplads#1.

God vind med selvisolationen og jobbet. 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)