Jeg skrev for 1½ måneds tid siden et indlæg hvor jeg beklagede mig over at en kunde havde rent fra aftalen og ikke betalt hvad han skyldte (http://www.amino.dk/forums/t/104513.aspx) Her i fredags fik jeg ham så lokket ind på mit 8-16 job, hvor han skulle løse en lille opgave. På et tidspunkt står jeg alene med ham og har i konspiration med mine kolleger sørget for at vi ikke bliver forstyrret. Her spurgte jeg ham hvorfor han ikke havde betalt endnu, hvortil han svarede (for tyvende gang) "Jamen skal vi ikke se at få det klaret". Efter lidt diskuteren frem og tilbage bad han om mine bankoplysninger. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Nå, men han fik dem og jeg gik grinende derfra, velvidende at de penge så jeg alligevel aldrig, men det var nu skønt at få skovlen under ham og se panikken i hans ansigt, frydefuldt.... MEN MEN MEN, om aftenen tjekkede jeg alligevel min konto og... HAN HAVDE SAT PENGENE IND!! Så nu får børnene også julegaver i år :-D |
Tillykke med afslutningen på sagen! Nogle gange kan det betale sig at være lidt vedholdende og tålmodig :-)