Programmør søges til udarbejdelse af nyt koncept. Programmet som skal laves er et som skal kunne lægges på en touch skærm (lidt ligesom ved en I-pad), altså i stil med en applikation, dog noget større. Spørg mig ikke om programmeringen skal foregå i .net/html eller lignende, for har ikke den store forstand på dette. Derfor søges programmør. Jeg ved at jeg er meget sparsom med detaljerne, men jeg har ikke lyst til at skrive alt for meget om konceptet, idet det er nyt på markedet. For at finde frem til den rigtige programmør, vil jeg ligeledes bede alle henvendelser om en underskrevet hemmelighedserklæring inden der bliver gået yderligere i detaljer omkring projektet. Betaling for arbejdet kunne bestå af både kontant afregning samt procenter af virksomheden, alt efter hvordan vi får det skruet sammen. Jeg vil se frem til at høre noget fra alle interesserede snarest, da projektet er planlagt til opstart hurtigst muligt. PS: Jeg vil bede alle amatør/fritids programmører (som har lavet en enkelt eller 2 hjemmesider i html) om ikke at henvende sig, da det ville være spild af tid. Man behøver dog ikke være proffesionel virksomhed for at henvende sig. Med venlige hilsener. |
Anonymos:PS: Jeg vil bede alle amatør/fritids programmører (som har lavet en enkelt eller 2 hjemmesider i html) om ikke at henvende sig, da det ville være spild af tid. Man behøver dog ikke være proffesionel virksomhed for at henvende sig.
Kan vi så ikke samtidig frabede os sådanne useriøse henvendelser som din?
Du er nødt til at lukke noget mere op for posen hvis du vil have seriøse svar.
Hhvad forventes der af evner hos udvikleren, og arbejdsindsats?
Er der lavet en fyldestgørende kravspecifikation til produktet?
Foreligger der budgetter for salg og markedsføring af produktet?
Har budgetterne været forbi en revisor for at blive realitetstjekket?
Er der penge i biksen til at aflønne udvikleren, og er der penge til at markedsføre produktet for?
Er der en tidsplan for de forskellige faser af udvikling, salg osv?
Hvornår forventes positivt cashflow?
Alle de spørgsmål og sikkert flere andre er ganske væsentlige for folk der måtte have interesse i at byde ind på opgaven, også uden at du behøver fortælle synderligt meget om dit tophemmelige projekt.