Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan fragtfirmaet nægte at betale erstatning?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Svendborg
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 658
Fra  Mustus Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

 

Jeg købte for et par måneder siden to varer hos Lauritz.com. Jeg bestilte fragt hos JH transport igennem Lauritz.com til et af varenumrene, men bad Lauritz.com pakke begge varer i samme kasse, da den ene vare kun fyldte ganske lidt og sagtens kunne være i kassen med den anden vare.

Nu er begge varer (i samme kasse) blevet væk og trods adskillige rykkere har jeg hverken fået varerne eller erstatning.

Efter en klage til Lauritz.com har jeg nu fået lovning på erstatning for den vare, der var bestilt fragt til, men ikke den anden, da fragtfirmaet jo ikke vidste at de fragtede denne vare!

Jeg sender rigtig mange pakker til kunder rundt omkring i landet og har aldrig skulle oplyse, hvad pakkerne indeholdt, før de evt. var blevet væk.

Kan det virkelig passe, at JH transport kan nægte at betale mig erstatning for den vare, de ikke var informeret om lå i kassen? Varen har en værdi på 950,- kr.

Er du bekendt med erstatningsregler eller ved du, hvor jeg kan finde info?

På forhånd tak!

/Miriam

Fra Skanderborg
Tilmeldt 3. Dec 10
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 22:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

det er da en langt ude forklaring Lauritz.com har givet dig - den vil aldrig holde.

Hvis du har bestilt en fragt af varerne inklusive en forsikring, så skal du have fuld dækning.

Hvis fragten er bestilt UDEN forsikring, vi ldu få erstatning efter SDR reglerne - jeg mener de siger noget i retning af 8,33SDR pr kilo.  Kursen af SDR er ca 8,66 - hvilket vil sige at du er berettiget til en erstatning på 8,33SDRx8,66=72,14kr pr kg.

For så at gøre det kompliceret kan du anvende fragtmandens volumen omregning OGSÅ. Normalt når de afregner for fragt er der tale om en pris pr kg ELLER en pris for volumen. Det er altid den dyreste der gælder (hvis du sender en CBM fjer skal den afregnes efter volumen, hvis du sender en CBM bly skal det afregnes efter vægt).

Du kan se på dit fragttilbud hvad de har anvendt - normalt 166kb/CBM.

Udover erstatningen for varerne skal du naturligvis ikke betale for selve fragten - men du skal faktisk betale for forsikringen under transporten hvis du har tilvalgt dette.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)