Jeg blev kontaktet af Dansk Industri til at holde et indlæg på en ledelskonference fornyligt, og det pressede mig til at gå i tænkeboksen omkring hvorledes ledelseformen muligvis har ændret sig efter krisen. Disse tanker resulterede i dette indlæg og 7 gode råd.
For at forstå det rette mindset af en leder i dag kontra før krisen, så 
er det vigtigt at forstå hvad krisen har gjort ved forbrugerne, deres 
beslutningsprocesser og deres værdier. Derigennem får man også et mere 
klart billede af hvordan man bør lede sine medarbejdere og involvere 
sine omgivelser.
Det er vigtigt at forstå forbrugernes fokus skift, fordi deres 
verdensbillede er ændret og alle medarbejdere, kollegaer og chefers 
verdensbilleder derfor også har ændret sig, og det er denne nye person 
som der nu skal ledes og samarbejdes med.
Den globale krise var ikke et produkt af manglende regulering, men 
manglende etik, almindelig sund fornuft til risiko og et meget 
kortsigtet fokus. Vi er i øjeblikket i en periode hvor vi alle er igang 
med sammen at definere hvorledes forretning bør gøres fremover, samt at 
finde vores fodfæste i ”det nye normale”.
Et eksempel på den nye økonomi er at eurpæiske ledere og økonomers 
forslag om at introducere en ”Robin Hood” skat på finansielle 
transaktioner, til at finansiere godtgørende formål. Dette ville ikke 
være sket før krisen.
En interessant undersøgelse fra reklamebureauet Young & Rubicam som 
har målt skiftet i forbrugernes holdning og fundet følgende
- Eksklusivt – er faldet 60%
- Arrogant – er faldet 40%
- Modighed – er faldet 20%
Dette har indflydelse på hvordan vi bruger vores penge, tid og energi. 
Det nye mindset hos forbrugerne er nu ”Det er ikke længere hvor meget 
jeg har, men hvor glad og tilfreds jeg er”. Hver krone som forbrugerne 
bruger, er en stemme på deres nye værdisæt.
Den nye fokus på risikominimering og sustainability kan frygtes at skabe
 en verden hvor ingen tør gøre noget forkert, og derfor ingenting 
tilbyder. Det er derfor vigtigt at man som leder træner ansvarlig 
beslutningstagen med sine medarbejdere. Dette kan kun ske gennem en 
større involvering fra lederen samt større ansvar til medarbejderne.
Ligesom forbrugernes mindset har ændret sig til at tænke mere kreativt, så de kan få
mere ud af mindre, bør lederen også omfavne denne nye tankeprocess som 
medarbejderne tager med på arbejde. For selvom mange virksomheder skære 
ned og prøver at ride stormen af og vente på bedre tider, så er dette 
også det perfekte tidspunkt at vinde ny forretning fra sine 
konkurrenter, udvide sit forretningsområde og starte op på nye markeder.
 Dette kræver normal vis flere ressourcer, men det var et mindset fra 
før krisen hvor man betalte sig fra alt. Det nye mindset er et mere 
kreativt mindset som skal dyrkes til sit fulde mens konkurrenterne 
sidder på deres hænder. Brainstorm sessions på alle områder af 
forretningen vil kunne fremdyrke nye muligheder og besparelser, samt 
engagere medarbejderne i virksomheden. Der er muligheder i alt og det er
 en af de vigtigste egenskaber i en leders nye mindset.
Vi er i en tid hvor fårene skilles fra bukkene, eller sagt på en anden 
måde hvor ”cheferne skilles fra lederne”. Man kan ikke længere bare ride
 på vækstbølgen i markedet. Man bliver nødt til at tage større ansvar og
 samtidig involvere og delegere ansvar for størst mulig effekt. Dette 
kræver et holistisk mindset hos lederen.
Dette er ikke første gang det sker i verdenshistorien, hvorfor det er 
vigtigt som leder at søge information og vejledning fra ledere som har 
gået igennem det samme som vi oplever nu. Virksomheder som DuPont, 
General Electric, IBM og Proctor & Gamble kom ud af ”The great 
depression” som vindere. Ydmyghed er en del af det mindset som en leder 
bør have. Det kræver ydmyghed at spørge om hjælp og søge råd hos andre.
En anden ændring som er sket i vores værdisæt som privatperson er at vi 
nu sætter større pris på vores naboer, familie og nærmiljøet. For det er
 dette netværk som vi nu har størst tillid til, hvor mange er blevet 
skuffet af løfter fra den kommercielle omverden som ikke holdt vand. Det
 betyder også at det vil være svære at komme ind på livet af nye 
potentielle kunder, samarbejdspartnere og leverandøre uden at have en 
personlig kontakt eller introduktioin til denne part. Her kommer til 
endnu en egenskab som bør være en stor del af en leders mindset, at 
kunne netværke og forstå at alle i organisationen har et netværk som bør
 aktiveres til virksomhedens fordel. Det er igennem virksomhedens 
netværk at de største muligheder vil komme i fremtiden.
Alle kan lære at netværke, og det er lederens opgave at forstå sine 
medarbejders netværk og få dem til at udforske hjørnene og bredden af 
deres netværk så de for øje på muligheder som før blev overset. Det 
kræver også en meget åben holdning fra lederen at lade sine medarbejdere
 netværke i arbejstiden og hjælpe dem igang med at netværke og finde den
 rette platform for at komme igang.
For 6 år siden takkede jeg nej til at være med i en netværksgruppe i 
Danmark da jeg ikke kunne se værdien i det, og nu er jeg stifter og 
formand for DABGO (www.dabgo.net) som er Danmarks største internationale netværk med 
over 8.000 medlemmer. Et netværk som jeg har startet i min fritid som en
 non-profit organisation, da jeg opdagede hvor mange spændende mennesker
 som er bosat i udlandet efter jeg flyttede til New York i 2005. Jeg er 
ikke den fødte netværker, men blev overbevist om værdien og satte mig 
selv nogle mål for at komme igang.
Globaliseringen vil fortsætte og blive en endnu større del af en leders 
mindset. I et stagnerende lokalt marked vil ekspansion til nye markeder 
med vækst være en mulighed som bør udforskes og tages alvorligt. For 
lige så sort det måske ser ud lokalt, lige så lyst ser det ud på andre 
markeder i Asien, Sydamerika og Østeuropa. Dog vil vi også fra disse 
markeder opleve en proktionisme, hvorfor kreativitet, kulturel 
forståelse og lokalt netværk i de nye markeder vil være afgørende for 
succes.
I udlandet er der mange organisationer som kan være behjælpelig med 
lokale kontakter såsom ambassader, konsulater, lokale danske 
handelskamre og organisationer, andre nationers handelskamre og DABGO. 
DABGO’s lokale Group Managers kan hjælpe med lokale introduktioner og 
information.
Omskiftlighed vil være endnu en vigtig egenskab i en leders mindset, for
 globalisering og vækst på internationale markeder i den ny økonomi 
kræver at man er parat til at sætte spørgsmålstegn ved eksisterende 
forretningsmodeller, forskning, produkt design, salg og marketing og 
tilgangen til offentlige myndigheder.
Et meget tydeligt eksempel på det nye mindset og anskuelse af værdier, 
blev udtrykt af tidligere bestyrelsesformand og CEO for General Electric
 Jack Welch. Jack udtalte "On the face of it, shareholder value is the 
dumbest idea in the world". Hvis Jacks ord beskriver en ny holdning, så 
vil investorer på sigt miste indflydelse. Dette vil få direkte 
indflydelse på ledelsen af virksomheder som vil få mulighed for at 
balancere kortsigtet og langsigtet mål, i stedet for hele tiden at 
levere på kortsigtet mål. Kortsigtet mål som stresser en organisation, 
og skader fundamentet i en virksomhed og dens muligheder for at levere 
på langt sigt.
Omskiftlighed, networking, globalisering, holistisk overblik, 
medarbejder engagement, ydmyghed og ansvarlig beslutningstagen er nogle 
af de egenskaber som en leders mindset bør bestå af.
Nedenfor er 7 forslag til hvordan en leder bør tackle det ”nye normale”.
1. Gå i offensiven. Invester i 
fremtiden, det bedste tidspunkt at investere er mens dine konkurrenter 
er i knæ. Som nævnt tidligere så er investeringer nødvendigvis ikke blot
 kroner og ører, men kan også være tid og nye prioriteringer, nye 
produkter/services skabt af medarbejders kreativitet og netværk. 
”Genopfind” din virksomhed, træd udenfor og forstil dig hvordan du ville
 starte virksomheden igen, hvis du skulle starte helt forfra.
2. Fokuser på dine kunder. 
Fokuser på de nye værdier i markedet og sørg for at det som du sælger 
følger dette nye værdisæt, hvis ikke så ”bryd” produktet/services ned og
 genopbyg det i tråd med de nye krav fra markedet. Desto hurtigere du 
gør dette, desto hurtigere vil du sætte dine konkurrenter og skabe en 
platform for vækst.
3. Boost din marketing maskine. I
 dårlige tider, skære de fleste virksomhed ned på marketing, hvilket 
sænker priserne for annoncering i markedet, og gør at man står mere ud i
 mængden af færre annoncøre. Marketing bør ikke nødvendigvis koste 
særlig meget, det er nu muligt via et utal af nye medier, databaser, 
teknologier at arbejde mere fokuseret og skabe PR effekt ved hjælp af 
god gammeldags knofedt. Marketing er ikke længere bare at sende en SMS 
til reklamebureauet med teksten ”har 300K til ny kampagne for produkt X,
 find på noget”. De tider er over i de fleste virksomheder, og det er 
tid til at revurdere ”normen” for markedsføring og genskabe den nye 
turbo på marketing maskinen.
4. Invester i fremtiden gennem mergers & acquisitions.
 En Boston Consulting Group undersøgelse viste at handler foretaget i 
dårlige økonomiske tider, når priserne var lavere og mulighederne 
større, klarede sig 14% bedre set i forhold til investeringen.
5. Vær en leder. I dårligere 
tider er det endnu vigtigere at du træder i karakter og er mere synlig 
end førhen. Det er vigtigt at kommunikere udfordringerne og strategierne
 klart og med jævne mellemrum, samt være tilgængelig for nye idéer og 
tiltag, samt ikke mindst bruge tid på at tale bekymringer igennem 
individuelt som medarbejderne må have. Det som tit sker, er at ledelsen 
bliver usynlig og sidder i krisemøder, hvilket gør at medarbejdene selv 
prøver at konkludere på den lille information de har, hvilket aldrig 
giver en retvisende konklusion.
6. Invester i dine medarbejdere.
 At holde på de bedste medarbejdere bliver svære da lavere vækst 
minimere mulighederne for avancering i virksomheden. Det er dit ansvar 
som leder at sikre at alle dine nøglemedarbejdere føler at der er 
indhold i jobbet, og at der på
trods af nuværende hårdere tider sker aktiviteter og investeringer som
giver lys forud, og ikke mindst motivation til at være en del af det
vindende hold. På lønsiden vil det kræve kreativitet og åbenhed omkring
nuværende udfordringer og sammen med medarbejderne finde en løsning som
sikre flest mulige arbejdspladser og størst mulig motivation for at komme
ud af krisen. For husk, du får brug for
flere medarbejdere når der kommer gang i væksten igen.
7. Netværk når du ikke har brug for det.
 Den dag du har brug dit eller din virksomheds netværk, er det vigtigt 
at du har holdt det ved lige og plejet det. Det handler nemlig ikke om 
hvem du
kender, eller hvem som kender dig. Det handler om hvem og hvor mange du
har hjulpet.
Dette dækker selvfølgelig blot over en del af de evner som en leder bør 
have. Du må meget gerne tilføje kommentere på dette indlæg.