Sælg mere online - Indlæg 1 af 4
For et par uger siden benyttede jeg mig af de mange engagerede webshopejere her på Amino og tilbød mine evner inden for grafisk design med fokus på bedre konvertering.
Derfor får i et lille indlæg fra mig den første søndag i advendt og i kan se frem til 3 mere af slagsen som forhåbenligt vil få dig til at tænke nærmere over din grafiske udtryksform online.
Når vi handler online, vil vi have indhold, gode priser, sikkerhed, lækre produkter og en fantastisk service - men er det ikke pakket ordenligt ind - så begår du en fatal fejl!
Når jeg gennemgår et design for optimeringsmuligheder, så kigger jeg først og fremmest på, hvordan siden som helhed fremstår. Læs indlægget og se hvordan du optimerer din webshop
FØR OG EFTER: (Se dem i større version i bunden)

______________________________________________________________
Se din webshop, som en fysisk butik
- Er siden åben? Indbydende og overskuelig?
I en fysisk butik er det for mig meget vigtigt, at der er rytteligt, rent og rart at være. Ellers så finder jeg det jeg er kommet efter, og forsvinder igen. Er der rodet og er stemningen ikke indbydende - så finder jeg en anden butik meget hurtigt, uden noget i kurven!
Da vi på internettet er få klik fra konkurrenten, så bruger vi i de fleste tilfælde ikke vores dyrebare tid på 'rodede' og 'ucharmerende' websider, hvis ikke det er højst nødvendigt.
- Får jeg lyst til at bruge mere tid på blot at "ose"?
En af de ting jeg bemærker når jeg handler online er, hvorvidt jeg bruger ekstra tid på produkter som jeg slet ikke er kommet efter - altså, om jeg føler for stemningen, kvaliteten og informationen om produkterne.
Designet går hånd i hånd med fantastiske produktbilleder og spændende tekster. Halter du på ét af områderne - mister du kunder. Få en kyndig tekstforfatter og godfotograf til at kaste et nyt lys på dine standardtekster og produktbilleder.
Husk på - dine kunder kan ikke føle, dufte og mærke produkterne inden køb. Derfor skal dine billeder og teskter kompensere for dette.
- Er der en tydelig navigation?
Nu er jeg kommet ind på siden men har svært ved at finde rundt! Er jeg som kunde utålmodig så er jeg smuttet allerede. Derfor er det utroligt vigtigt at du på enhver side tydeligt giver utryk for, hvordan du kommer tilbage eller videre - ikke mindst ved købsprocessen hvor der i de fleste tilfælde falder rigtig mange fra!
Se din webshop som en stor Kvickly/Føtex. Er der en tydelig indikation af, hvor man griber indkøbskurven? Er der "pile" på gulvet eller skilte i loftet der leder dig mod udgangen?
Er der en klar opdeling af butikkens varer? Frugt og grønt afdeling. Køle/frys område osv.
Dine kunder skal intuitivt finde vejen til frugt og grønt, da han/hun skal have tomater.
Er tomaterne placeret i "køle/frys" området. Så når kunden aldrig i mål og må vende tomhændet hjem.
Se din webshop som en fysisk butik! Der er mange faldgrupper du kan undgå, hvis du sammenligner på denne måde! Der er ligheder, men der er også uligheder.
- Giv dine kunder et "køtilbud"!
En af de ting jeg ser alt for sjældent i webshops, er "køtilbud".
Forstået på den måde, at er du på vej ud af webshoppen og er ved at afslutte et salg, så skal du selvfølgelig lige have de sidste gode tilbud!
I den fysiske butik er det selvfølgelig smart med et lille sukkerchok - men online kan du smide et ekstra godt tilbud i hovedet på din kunde - helt specifikt efter, hvad de har i kurven!
Det giver dig en fordel, da du på denne måde kan bestemme hvad dine kunder skal se når afslutter salget! (Giv dem rabatkoder / billigt tilbehør og evt. gratis prøver på dine produkter hvis de gør brug af dit afsluttende tilbud - tro mig, det virker præcist som køtilbudet i Føtex)
Kend dine kunder! - se på deres indkøbskurve og sammensæt dine tilbud efter dette.
Hvordan kan du bruge mine råd i praksis?
Som jeg startede ud med at sige, har jeg benyttet mig af udvalgte webshops for at vise hvordan du grafisk kan optimere din webshop med fokus på at konvertere bedre.
I dette indlæg har jeg sat fokus på stemningen, det åbne design og det gode overblik.
Til dette har jeg brugt www.onlineoutwear.dk som mit referencepunkt.

Til venstre ses det nuværende design på Online Outwear.
Til højre ses mit udkast til hvordan du ved brug af simple tiltag, kan omlægge din webshop uden store armbevægelser. Hvad er der sket?
- Et nyt baggrundsbillede og baggrundsfarve,
- Sidebars (højre og venstre) er blevet frisket op fra den kedelige grå.
- Landingssiden har fået produkter på forsiden, der som en fysisk butik, skal give dig en smagsprøve på indholdet, produkterne og kvaliteten.
- Der er kommet nye "bannere" med tilbud på produkterne samt et stemningsbilled der gør brug af årstiden som indgangsvinkel.
- Knapper der tydeligt indikerer hvor du køber produkterne
- tydelig identikation af produktsortimentet.
- Labels der "pusher" og sætter fokus på udvalgte produkter!
Du ser det ofte i den fysiske butik - store gule prismarkater der fortæller dig, at det er halv pris eller at du sparer så og så meget. Hvorfor ikke gøre brug af dette i din webshop?
Skal jeg som kunde selv regne det ud? Gør det klart for mig, hvorfor jeg skal købe netop dit produkt!
Massive ændringer - uden store armbevægelser!
Det nye design kan implementeres på en par timer, af en programmør der kender systemet. - penge godt givet ud!
Mit sidste råd til dig for denne gang er:
Tag ned i din lokale butik og bliv inspireret - hvorfor opfinde den dybe tallerken hver gang?
Gør brug af de fysiske butikkers markedsføringsteknikker og genbrug dem med små modifikationer online!
Jeg vil som afslutning på mine 4 advents indlæg giv et indblik i, hvor meget disse ændringer har hjulpet på salget! Abonner på mine indlæg - så får du automatisk at hvide, når der er nyt på den front! God Aften, Advent og jul!
Har din webshop brug for en overhaling med fokus på de nævnte punkter? Eller har du andet grafisk arbejde - tag da fat i mig her på Amino, her i tråden eller på min mail som du ser herunder.