Hej MrExcel (hvem du end er)
Det er altid godt med en upartisk udtalelse fra saldi som altid.

Glad - så skuffet
Da jeg så din annoncering blev jeg først og fremmest glædelig overrasket over, at der var nogen, som tog OpenOffice.org seriøst, når de udvikler løsninger i regneark - men blev lidt skuffet, når ingen af tre test på tre forskellige pc'er, styresystemer og udgaver af OpenOffice.org virkede.
OpenOffice.org og mig
Som tidligere angivet står OpenOffice.org mit hjerte nært, hvilket jeg kan underbygge med min tidligere rolle som initiativtager og leder af den danske-projektgruppe i OpenOffice.org (da.OpenOffice.org), markedsføringsansvarlig for Skandinavien og direkte initivtager til, at dokumentformatet blev flyttet fra Sun til en uafhængigt standardiseringsorganisation OASIS, som blev til ISO-standarden Open Document Format (ODF).
Desuden bliver jeg med mellemrum spurgt om forskellige typer løsninger til OpenOffice.org, hvor der endnu ikke findes en regnskabsapplikation. Hvis jeres regnearksprogram havde virket, så kunne jeg have anbefalet det blandt andet som alternativ til SALDI.
Objektiv og subjektiv kritik
Hvis du læser de tre afsnit i mit indlæg, så er de to første objektive observationer, som direkte beskriver problemer oplevet med programmet.
Det sidste afsnit er subjektivt ud fra de to foregående afsnit samt min generelle holdning til regnskabsregneark.
Regneark er rigtig gode til bearbejdning og analyse af tal, men det er efter min mening misforstået at håndtere bogholderi i regneark.
En yderligere årsag er, at regneark ofte består af henvisninger, som opdateres/beregnes løbende - og ikke transaktioner, som bogholderi består af.
Regnskab i OpenOffice.org
Base er databaseapplikationen i OpenOffice.org. Og her ligger et potentielt succes i at udvikle en regnskabsapplikation til mindre virksomheder i denne, da det blot kræver installation af OpenOffice.org og regnskabsapplikationen - uden at skulle tænke på om brugerne kører Microsoft Windows, Mac OS X, Linux, FreeBSD eller OpenSolaris. Der ligger allerede en hel del i den medfølgende skabelon, så det kræver blot at nogen går i gang - selv er jeg travlt optaget med SALDI, så der bliver ingen konkurrence herfra.
Jeg har dog også selv udarbejdet løsninger i regneark til erhvervsbrug eksemplevis lagerregnearkene AgerLager og AgerMinilager til OpenOffice.org - og i fremtiden LibreOffice.
Og selvom jeg ikke er enig med valget af regneark til håndtering af regnskab, så ønsker jeg jer held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Claus Agerskov
Hej MrExcel (hvem du end er)
Det er altid godt med en upartisk udtalelse fra saldi som altid.

Da
jeg så din annoncering blev jeg først og fremmest glædelig overrasket
over, at der var nogen, som tog OpenOffice.org seriøst, når de udvikler
løsninger i regneark - men blev lidt skuffet, når ingen af tre test på
tre forskellige pc'er, styresystemer og udgaver af OpenOffice.org.
Som
tidligere angivet står OpenOffice.org mit hjerte nært, hvilket jeg kan
underbygge med min tidligere rolle som initiativtager og leder af den
danske-projektgruppe i OpenOffice.org (da.OpenOffice.org),
markedsføringsansvarlig for Skandinavien og direkte initivtager til, at
dokumentformatet blev flyttet fra Sun til en uafhængigt
standardiseringsorganisation OASIS, som blev til ISO-standarden Open
Document Format (ODF).
Hvis du læser de tre afsnit i mit
indlæg, så er de to første objektive observationer, som direkte
beskriver problemer oplevet med programmet.
Det sidste afsnit er subjektivt ud fra de to foregående afsnit samt min generelle holdning til regnskabsregneark.
Regneark
er rigtig gode til bearbejdning og analyse af tal, men det er efter min
mening misforstået at håndtere bogholderi i regneark.
En
yderligere årsag er, at regneark ofte består af henvisninger, som
opdateres/beregnes løbende - og ikke transaktioner, som bogholderi
består af.
Base er databaseapplikationen i OpenOffice.org. Og her
ligger et potentielt succes i at udvikle en regnskabsapplikation til
mindre virksomheder i denne, da det blot kræver installation af
OpenOffice.org og regnskabsapplikationen - uden at skulle tænke på om
brugerne kører Microsoft Windows, Mac OS X, Linux, FreeBSD eller
OpenSolaris. Der ligger allerede en hel del i den medfølgende skabelon,
så det kræver blot at nogen går i gang - selv er jeg travlt optaget med SALDI, så der bliver ingen konkurrence herfra.
Jeg har dog også selv udarbejdet løsninger i regneark til erhvervsbrug eksemplevis lagerregnearkene AgerLager og AgerMinilager til OpenOffice.org - og i fremtiden LibreOffice.
Og selvom jeg ikke er enig med valget af regneark til håndtering af regnskab, så ønsker jeg jer held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Claus Agerskov