Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Risiko ved eje af anparter

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Nov 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg ejer 100% af anparter i et Aps og vil gerne høre hvilken risiko der kan være ved det?

Direktøren styrer firmaet og jeg er ikke med i nogle beslutninger eller underskrifter. Direktøren kan ikke eje virksomhed pga tidligere konkurs.

Derfor vil jeg gerne være sikker på at jeg ikke risikerer noget ved mit ejerforhold? Har jo reelt ikke nogen kontrol med hvad der foregår og er derfor ikke interesseret i at risikere noget.

 

Tilmeldt 25. Jul 06
Indlæg ialt: 1187
Skrevet kl. 19:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Din risiko består udelukkende i den anpartskapital du har indskudt i virksomheden. Hvis selskabet går konkurs vil anpartskapitalen gå tabt og dermed din investering. Hvis ledelsen begår bedrageri er det denne som vil stå til ansvar for sine handlinger. Du kan altså med andre ord ikke komme til at betale for de handlinger som direktøren foretager udover den anpartskapital du har investeret.

Fra København
Tilmeldt 1. Oct 10
Indlæg ialt: 88
Skrevet kl. 21:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er helt enig i de øvrige indlæg. Det jeg tænker er, hvorfor du ikke indsætter en bestyrelse i selskabet. En bestyrelse skal bestå af minimum 3 personer (heraf kan en være direktøren, dog ikke som formand for bestyrelsen), som direktøren herefter skal rapportere til.

Dette kræver en ekstraordinær generalforsamling og ændrede vedtægtede og også en forretningsorden.

Herudover kan du overveje om tegningsreglen skal ændres, således at du som bestyrelsesmedlem skal være medunderskriver på aftaler m.v., (dette kræver også en ekstraordinær generalforsamling og ændrede vedtægter) eller alternativt at få udarbejdet en direktionsinstruks som bilag til direktørkontrakten, hvor du begrænser direktørens handlemuligheder til aftaler under værdi af f.eks. 50.000 eller 100.000.

Bedste hilsner

Pernille Ørskov, advokat

www.lundelmersandager.dk

Tilmeldt 23. Nov 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 08:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for forklaringerne! Jeg er ikke interesseret i at gå med ind i bestyrelse da jeg ikke har tiden til det, så vil jeg hellere sælge eller lukke firmaet. Men hvis ikke der er risiko forbundet med at eje anparterne så er det jo fint :)

Tak igen.

Fra Odense
Tilmeldt 11. Aug 10
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 08:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Pernille Ørskov, Advokat, Lund Elmer Sandager:
(heraf kan en være direktøren, dog ikke som formand for bestyrelsen), som direktøren herefter skal rapportere til.

Hej Pernille,

Jeg synes, at det er helt rigtigt, at advokater som du og jeg tager sig tiden til at kommentere her på Amino. Jeg mener, at vi "får" rigtig meget fra iværksætterne og derfor bør "give" noget tilbage.

Jeg er helt enig med dig i, at Corporate Governance (etiske regler for selskabers ledelse) tilsiger, at der ikke bør være personsammenfald mellem et selskabs direktør og formanden for dets bestyrelse, og hvad angår aktieselskaber er det i Selskabsloven bestemt(det har været sådan siden Nordisk Fjer-sagerne) , at der ikke kan være dette personsammenfald, men for anpartsselskaber gælder bestemmelsen ikke.

Så jeg ville sådan set blot præcisere dit indlæg, at der strengt taget godt må være personsammenfald mellem en bestyrelsesformand og direktøren i et anpartsselskab, men ikke i et aktieselskab.

Hav en god dag.

Jens Baagøe Thomsen, advokat (L)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)